Husk nu, at jeg er flyttet

Jeg kan se, at der er 80 mennesker om dagen, der kommer her forbi. Lad være med det. Gå det rigtige sted hen – www.thejulesrules.dk

Det er dér det sker nu.

Og jeg kan også se, at nogle af de søde bloggere der linker til mig, ikke har fået opdateret deres links. Det håber jeg, I finder tid til en dag. Fordi I er så søde og pæne.

Ellers går det godt, ovre på den nye blog. Rigtig fint.

Udgivet i Uncategorized

Husk jeg er flyttet

Http://thejulesrules.dk

Det er der det sker. Nu.

Udgivet i Uncategorized

Flyttedag – det lykkedes!

Jeg kunne sørme godt finde ud af at oprette bloggen på mit eget domæne. Så nu er det altså dér I skal hen.

thejulesrules.dk

Fordi det gør jeg.

Udgivet i Uncategorized

Genbrug – de grimme børn

Genbrug er jo meget moderne, så jeg tillader mig at indføre det her på bloggen. Jeg lægger en del kræfter i at skrive indlæg til BØRNeBØGER.nu og jeg ved ikke, hvor mange af jer der besøger det sted. Så derfor vil jeg bruge nogle af indlæggene her også. Lev med det. Det er også for min egen skyld, sådan at jeg har de ting jeg har skrevet her, i mit arkiv. Min dagbog. Mit liv. Eller noget.

Og inden vi går til genbrugsdelen – jeg har gjort noget nyt også. Jeg har købt et domæne, og så snart det træder i kraft og jeg får lavet noget teknisk teknik ude i baglokalet, så kommer den her blog til at ligge på http://www.thejulesrules.dk fremover. Det var bare på tide. Der er ting jeg ikke kan gøre med bloggen, fordi den er hostet på wordpress´s domæne. Og når man f.eks. læser den fra sin mobil, så putter wp tit reklamer på, i bunden af indlæggene. Og ud over at det er grimt, så synes jeg også at der er noget forkert over, at der skal være reklamer på den, uden at det er mig der tjener på dem… Så nu må vi se, hvad der sker og hvordan det hele ender med at se ud.

Og nu – genbrugsindlæg fra BØRNeBØGER.nu – De grimme børn, af Kim Fupz-Aakeson

Forfatter Kim Fupz-Aakeson og illustrator Rasmus Bregnhøi har hver især et imponerende cv. Heldigvis laver de også billedbøger sammen og det er efter min mening noget af det bedste den danske billedbogsscene kan byde på.

Med Fupz-Aakesons umiskendelige sproglige stil og fabelagtige fortælletalent og Bregnhøis sprælske, underholdende og meget personlige streg, kan jeg slet ikke forestille mig andet end en virkelig god billedbog fra deres hånd. Mine forventninger indfries da også til fulde med De grimme børn som ebog (og som almindelig billedbog også!)

Historien starter med en mand der har mærket krisen kradse. Han har brugt alle sine penge, og hvad gør man så? Man går på jobcenteret og spørger efter et job. Det får han. Uden nogen særlige kvalifikationer på området, bliver han ansat til at skulle trøste de grimme børn. Hans første sag er en dreng der bor alene – hans forældre er stukket af fordi han er så grim og så skal han i skole hver dag, og drilles, fordi han er så grim. Det er barske løjer, som gav store øjne ved både den 9 årige og den 4,5 årige. Men jeg har altid elsket en billedbog der lægger op til en god snak om livet, og så er mine børn jo heldige – de er SÅ kønne!

de grimme børnManden uden job har en vis lighed med en kendt tegneserie fyr…

De grimme børn er en skør urealistisk socialrealistisk historie som giver de fleste voksne en klump i halsen og de fleste børn mulighed for at stille en del spørgsmål. Den handler om at blive og være en familie, om hvordan man elsker hinanden ligemeget hvordan man ser ud. Den handler også lidt om arbejdsmoral og hvor svært det kan være at tage sig af to børn – udseende underordnet – når man er enlig forælder. Til sidst falder det hele heldigvis på plads og det giver en meget lykkelig slutning for alle parter.

De grimme børn som ebog er udgivet af Lindhardt og Ringhof og fås i iBooks til 49 kr. En absolut rimelig pris for en bog der kan læses mange gange, især hvis man også tænker på hvad papir billedbøger på dansk koster. Men papirbilledbøger er pænest under juletræet.

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , , | 2 kommentarer

Udvikling i ryk

Man ved, at små børn udvikler sig i faser. De rykker. I tigerspring. Så har man tre uger, hvor ingen sover og alle skriger, og så pludselig holder det op og så kan ungen fokusere eller trille eller kravle eller sige Mor.

Det samme sker med store børn. Bortset fra at de skriger mindre, og man derfor bliver mere overrasket når de pludselig kan nye ting. Man ser det ikke komme. Vi har jo allesammen sovet igennem og ingen har skreget (på den uforklarlige måde… Der har måske nok været årsagsbestemt skrigeri, trods alt).

Men I sidste uge tegnede Klara ikke ret meget, og når hun gjorde, var det hastigt, ukoncentreret og ind i mellem trodsigt. A la det her

20121105-202244.jpg

Men i løbet af weekenden begyndte det her at dukke op

20121105-202346.jpg
Detaljeret. Koncentreret. Pænt. Fortællende. Det skal ligne. Og det må gerne være morbidt eller lidt klamt. Hun er 9 år jo.

Udgivet i Uncategorized | Tagget , ,

Jeg ved ikke hvad der sker her? Jeg gider ikke blogge? Jeg har ikke noget at skrive om?
Det er jo løgn, for der er altid noget. Bøger der er blevet læst, fly der blev aflyst, veninder der blev spist under bordet, stof der er blevet patchworket. Apps er blevet købt og koncerter og optakt til Twilight, Breaking Dawn part two.
Men jeg er efterårstræt. Det er så fucking koldt og mørkt og det er dyrt. Alting er dyrt. Klaras lange ben, mine rådne tænder, toyotaens bizarre lyde.
På torsdag skal jeg høre Tina Dickow og det glæder jeg mig til. Og mine forældre kommer i weekenden med nye brugte spisebordsstole der passer bedre til mit teak bord, end dem jeg har nu, som er laminat og arvet efter min farmor.
Og jeg er meget ovre på Instagram. Når man er så ugidelig, er det bare nemmere at blogge et billede.

20121029-174053.jpg

20121029-174113.jpg

20121029-174134.jpg

20121029-174145.jpg

20121029-174205.jpg

20121029-174216.jpg

20121029-174226.jpg

Udgivet i Uncategorized | 7 kommentarer

Hvad så savletrold?

Er det spyt du har ned ad hagen? Eller har du bare været ved tandlægen og betalt 1900 kr. for at få en underkæbe der minder dig om skuespilleren Ron Perlman?

Ja, til det sidste. Og det første. Jesus kristus, hvor er det lamt at blive ældre. Der er revner i mine visdomstænder. Meget meget sigende, ikke? Og så lavede min tandlæge dem. Men hvis de senere gør ondt, skal vi rive dem ud alligevel. Og nårh ja, den der ved siden af, er der en fraktion i, og der vil han da godt anbefale en krone. Jeg tror, han er begyndt at spare sammen til jul? På Bahamas?

Men på trods af at jeg i går følte mig som Ron Perlman med verdens største underkæbe – dobbelt bedøvelse dér – jeg kunne intet foretage mig med den nederste del af mit ansigt – tog jeg alligevel forbi Line i Rum 11 og hentede min æske. En æske jeg købte via sms´er sidst Lines dygtige mand fra we:do:wood holdt lagersalg. Men glemte alt om i min stress og min ferie og min stress igen. Nu er den min. Og nu er kaos orden.

FØR: kaos

20121023-213208.jpg

EFTER: orden

20121023-213216.jpg

Heldigt nok vidste Line hvad jeg kom efter, for jeg var ikke i stand til at formulere en hel fornuftig sætning mens jeg var der. Kun “hraj hraj Lhine. Æfke?”

Udgivet i Uncategorized | Tagget , , , | 9 kommentarer

Åh verden, hold nu op.

Nå, men jeg ville egentlig have skrevet noget om, at der i sidste uge var en kvinde der blev smidt ud af en restaurant i Tivoli, fordi hun sad og ammede. Men hele debatten og at det overhovedet skal debatteres gør mig så træt.

Jeg har aldrig selv haft et behov for at amme allevegne, men jeg har sørme gjort det alligevel. Ikke for min egen skyld, men fordi mine babyer har været sultne. Og man skal virkelig aldrig have kendt en baby for at tro, at kan de “ammes af hjemmefra” eller “vente”. Sådan foregår det bare ikke med babyer, desværre. Jeg tror vi er mange der ville ønske det gjorde.

Jeg synes det er ok, hvis en cafe eller en restaurant helst ikke vil have man ammer dér. Jeg kan ikke forstå det, men jeg kan respektere det – hvis de ellers skilter med det, eller siger det til folk der træder ind ad døren med babyer, på en pæn måde. Ikke som det skete for den dame i Tivoli, hvor hele familien var bænket, maden var betalt for og stod på bordet ( og alle der har kendt en baby ved, at det altid er der de bliver sultne, altid!) og så dækker damen sig til med et halstørklæde, tænker at de sidder alene i restauranten og så knapper hun junior på. Og så kommer tjeneren og siger “det dér, det kan du godt pakke sammen.”

Som om hun sad og sked på gulvet? Eller tog baner på bordet? Og ikke var en betalende kunde??

Det er uhøfligt, det er gement, og det er mega dårlig stil. Hvis det ikke var fordi jeg i forvejen boycuttede Tivoli pga det med pelsen, så ville jeg gøre det nu. Ja, det var en tjener, i en restaurant, der havde den holdning. Men det sker i Tivoli og så er det i kundens øjne deres ansvar. Du kan have gode argumenter, men kunden føler det kunden føler. Farvel forretning.

Og jeg kommer heller aldrig til at forstå hvad det er ved amning der virker så frastødende på nogen folk. Det er en baby. Den får mad. Det er ligesom sådan vi allesammen er startet. Det er bryster. De fleste af os har dem.

I mine mange år som mor, har jeg en eneste gang, kun en!, set en kvinde amme på en måde, hvor jeg personligt havde foretrukket at hun havde dækket sig lidt mere til. En gang. Alle de andre sidder gemt under tøj, tæpper, stofbleer, tørklæder, for ikke at tale om baby, hvis hoved jo i sagens natur dækker det meste.

Jeg tænker, at verden simpelthen er blevet mindre frisindet? Mindre tolerant? Vi har ryddet ungdomshuset, vi har købt Christinia, vi bader ikke topløse mere, vi er holdt op med at ryge, vi må ikke veje for meget, vi må ikke være arbejdsløse, vi må ikke på nogen måde stikke ud. Teenagereren Amanda fra Canada begik selvmord for nyligt, efter flere års mobning. Hvorfor? Fordi en idiot havde narret hende til at vise ham sine nøgne 15 årige bryster, og så sendte han billedet til alle hun kendte. Hvordan i alverden kan det komme så langt ud, at hun hellere vil dø? Hvorfor er det så pinligt, at det overhovedet er noget hun kunne mobbes med? Det er forfærdeligt. Det er den her regelrette verden vi har skabt, hvor der ikke er plads til det naturlige mere. Eller til at træde ved siden af.

Jeg ved ikke om det hænger sammen. Jeg kom bare til at tænke på det. Det er bryster. De er åbenbart virkelig ulækre? Undtagen hvis de hænger på en plakat i et busskur, og kan bruges til at sælge noget med?

Udgivet i Uncategorized | 27 kommentarer

Vinder af Petunia – en rigtig dum dag

Så har vi trukket en vinder her på falderebet. Lørdagen er næsten slut, pigerne ligger i deres senge og jeg skal se matador om lidt.

Vinderen af den fine billedbog om Petunia blev: nr 27 (når jeg trækker mine egne fra)
Astrid, fra http://www.connectingthedots.dk/
Tillykke! Send mig en mail, og så finder vi ud af noget med overrækkelse af gevinst.

Tusind tak til jer andre, fordi I gad deltage. I ved jeg ville ønske, jeg kunne give jer allesammen en bog. Men overvej at gå ud og købe den. Virkelig. Den originale danskesprogede billedbog har det svært og fortjener alt den støtte den kan få. Vi vil jo gerne have de bliver ved med at udgive dem. Og har man et børnehavebarn der oplever udelukkelse eller grupperinger, er den så genial den her titel.

Jeg kunne også godt tænke mig at se alle de fine lommekjoler der kunne blive syet! Hvis du syr en, viser jeg den gerne frem her. Jeg har i hvert fald selv tænkt mig at prøve. Og jeg har snart plads til min symaskine i kælderen igen, for jeg er næsten færdig med at sortere babytøj. Min søster har fået halvdelen af alt det der har taget plads i kælderen de sidste fire år. Det er helt befriende.

Udgivet i Uncategorized | Tagget | 3 kommentarer

Junglebillet

Klara og jeg er lige i centeret. Vi var simpelthen nødt til at tage herhen og købe en junglebillet, fordi naboens pige havde prøvet det. Lige nu sidder vi og maler vores egen taske, mens jeg kigger på ham her, der signerer sine tasker:

20121020-123106.jpg
Det er Leif Sylvester. Jeg er lidt fan. Men ikke så meget at jeg køber en taske.
Senere i dag vil vi trække lod om Petunia bogen. Og lave kastaniedyr.

20121020-123230.jpg

Udgivet i Uncategorized | 4 kommentarer