hurtigt

lige et hurtigt morgen indlæg – skal med toget til næstved og konferencen Ung 2.0 om 15 min.

JM i går gik fint. Der var hjertelyd, og bebs er åbenbart også ligeså aggressiv som sin mor, for i det jm masede mikrofonen ned i min mave, gav bebs den et ordentligt los, sådan at jeg både kunne mærke det og vi kunne høre sådan en PLONK lige op i mikrofonen. “Fuck af med det maseri” kunne jeg høre sur 18 uger gammel bebs råbe.

Hun var sød og lige meget hvad jeg sagde eller spurgte om, så sagde hun bare, at det var heeeeeelt normalt! Men så ødelagde hun det til sidst, ved at tilbyde mig en glykosebelastningstest, fordi mit bmi er over … noget… Velkommen til de Officielt Tykkes Segment, Julie A. Jeg takkede dog nej til den, for jeg higer ikke efter at møde fastende en dag på hospitalet, få taget et hav af blodprøver og drikke to liter klam klam sukkervand på tom mave. Yrrddd. Jeg får ikke sukkersyge, fordi det gør jeg bare ikke. Og desuden tester de jo mit urin for sukker hver gang de ser mig. 

Og så ringede køberen af min lejlighed. En opringning jeg bare havde ventet på. VIDSTE bare, at jeg ikke slap så let. Et eller andet med en vandlås og det der faldstamme projekt og et brev jeg burde have modtaget fra ingeniøren for 6 mdr. siden. Christ. Det ender med at koste mig alle køkken pengene, skal vi vædde?

Nå, afsted med mig. Jeg skriver først i morgen tidlig igen, fordi hvis dagen i dag bliver som den i går, så tvinger jeg Klara til at gå i seng kl. 19, sådan at jeg kan gå med. Ja, gik i seng kl 19 i går. Og føler mig ikke engang udhvilet. Som mor bliver man nok aldrig udhvilet igen? 

Reklamer

Om julesrules

www.thejulesrules.dk
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

11 svar til hurtigt

  1. Annette siger:

    Kære Julie
    Hvis dit BMI er > “noget” synes jeg du skulle tage imod tilbudet; det er jo ikke for at genere dig at JM foreslår den slags. På den måde bliver der holdt ekstra godt øje med dig og den lille kick-boxer.
    Mvh.
    Annette, læge og 35+3

  2. Line fra Vanløse siger:

    Hej Julie..
    Kan se, der er flere Liner herinde, så nu bliver jeg lige konverteret Line fra Vanløse (Håber så bare ikke at den anden dame med det smukke navn også bor i Vanløse, for så er forvirringen da total) :o) Om du skal tage testen eller ej bestemmer du jo selv. jeg er bare glad for, at du ikke hader Jordemoderen fordi hun foreslog den :o) Det SKAL hun jo, og det er jo for din og bebsens skyld.. Er selv sygeplejerske og kender bare alt for godt det dér med at skulle spørge om og berøre nogle emner, som man godt ved, folk ikke gider tale om.. Men som har betydning for sundhed og sygdom :o) Så bær over med hende og glæd dig over, at alt var ok..

  3. Solveig siger:

    Hej Julie!
    Tag testen! Jeg har prøvet det og skal også to gange i denne graviditet. Selvfølgelig er det er træls omgang at skulle igennem, men de fleste gravide med svangerskabsbetinget sukkersyge udvikler ingen symptomer på det, så det er den eneste sikre mulighed for undersøge det. Jeg skal to gange denne gang fordi jeg er arveligt betinget og vejede 1kg!!! for meget da jeg blev gravid……så kan jeg lære det!
    Knus Solveig

  4. julie siger:

    Nå godt så. Alle synes jeg skal udsættes for tortur. Jammen så genovervejer jeg det. Men jeg vil forbeholde mig ret til at poste en masse billeder af alt det jeg kaster op, når jeg skal gennemgå mine to største hade-ting på en gang: faste OG blodprøver. Bare tanken mand, og jeg er allerede besvimet. Og så overvægtig er jeg altså IKKE!!!!! Jeg er bare meget lav. Og køn. Og klog. Hende jm var garanteret bare misundelig på alle mine kvaliteter og derfor … aj, okay… nå.
    Men det der med den artikel og det link fra den anonyme, det forstår jeg ikke. Jeg skal jo ikke have mere end to børn, så min børnechek skærer de ikke i. OG jeg har ikke anden etnisk baggrund, med mindre Fyn er udlandet?

  5. Dorte siger:

    Hej Julie.
    Jeg kender dig ikke med følger lidt med på sidelinien, da vi er fagfæller.
    Det var rart at høre at det gik godt hos JM.
    Jeg er en af de heldige der har fået taget en glukosebelastningstest, ikke fordi mit BMI var for højt men fordi min bedstemor havde gammelmandssukkersyge.
    Jeg gjorde lidt grin med testen og synes at den var unødvendig, MEN jeg blev testen positiv og havde fået sukkersyge.
    Det har betydet at jeg har lagt min kost lidt om, jeg spiser flere grøntsager og knap så meget frugt og så spiser jeg desværre ingen kager, slik og andre lækre sukkerting.
    Der udover går jeg oftere til kontrol, jeg bliver scannet hver 2.-3. uge for at se om den lille vokser for hurtigt og om han får den næring han skal have, og som en sidegevinst har jeg denne gang kun taget seks kilo på mod de sædvanlige 12-15 kilo.
    Jeg får lov til at gå de fulde 40 uger ud, hvis alt fortsætter med at være ok, men har også fået at vide, at jeg bliver sat i gang lige efter min terminsdato. Og jeg skal blive en dag eller to ekstra på sygehuset så de kan holde øje med den lille.
    Jeg skriver ikke for at du skal tage testen, det bestemmer du selv, men nogen gange kan man blive overrasket.
    Jeg glæder mig til at høre mere om din graviditet.
    mvh.
    Dorte
    36 + 6

  6. anonym siger:

    http://www.berlingske.dk/article/20070913/politik/109131253/
    Jeg er ked af at sende dette til dig nu, hvor alt andet er træls, men tænkte på dig, da jeg læste det.

  7. Sarah siger:

    Hej søde Julie
    Dejligt at høre godt nyt om den sure baby. 🙂
    Og, du skal da være velkommen herovre hos de tykke. Men er altså ikke helt sikker på at du opfylder betingelserne.
    (Er lige blevet udskrevet fra hosp. pga. galdestensanfald, hvor krtierierne ifølge min svigerinde er “40, fat and female”. Så er man vist helt sikkert ovre i segmentet.
    ..eller ifølge netdoktor, kan det skyldes pludseligt vægttab. Det er nok defor. – Her vil jeg høre et ja, ikk?)
    Kh. Sarah

  8. Line siger:

    Hey Julie, måske kan du fake den der sukkersyge og så få flere skanninger = ro i sjælen? Det var måske værd at overveje. (med mindre man skal stikke sig med insulin og den slags…)
    Hilsen Line (nygravid)

  9. Katrine siger:

    Hej Julie
    Jeg har også været til glucosebelastning og det er selvfølgelig røv og nøgler at skulle faste, men så slemt er det altså ikke, og jeg er MEGET madglad. Man skal kun drikke en halv liter sukkervand og der er masser af citron i. Og blodprøven er kun et bitte stik i øreflippen. Og bagefter kan du æde alt det du vil, så husk at have det med i tasken!!
    Hilsen Katrine

  10. julie siger:

    Ja, og nu har jeg læst lidt på lektien, og det er 2 til 3 procent der udvikler den graviditetssukkersyge – det er jo ingenting.

  11. Maria siger:

    Fik osse så’n en test…totally til at blive dårlig over, hvis man ikke var det i forvejen, når man nu ikke måtte spise noget…
    Jeg ved det ikke – jeg har det så’n lidt…hvorfor skal man testes for en helt masse, hvis der ikke er nogle tegn på, at der er noget galt…andet end at ens BMI er blevet lidt højere…

Der er lukket for kommentarer.