Det var det luftkastel…

Det er altså lidt åndssvagt. Her har man glædet sig til en ny bog i mdr´s vis, virkelig virkelig længe, og så får man den og så er den oplevelse slut på 3 dage. Øv. Og det følgende bør ikke læses, hvis man intet vil vide om bogen, før man selv læser den. Stieg Larsson, Luftkastellet der blev sprængt.

Den var rigtig god. Jeg kunne især godt lide, at den starter præcis hvor 2´eren sluttede, lige på og hårdt med noget action. Det er jo også bibliotekarernes nye slogan – mere action, mindre knold. Så vidt jeg har hørt.

Men noget som jeg synes var både positivt, men også lidt ærgerligt ved den bog, er at jeg ikke var i tvivl om, hvordan den ville ende. I de to første var der virkelig mange passager, hvor jeg troede at hovedpersonerne skulle dø og at den her sadistiske idiot ville de da aldrig slippe fra med alle lemmerne i behold. Sådan havde jeg det slet ikke med nr. tre. Den var på en måde mindre nervepirrende, men også så meget mere tilfredsstillende, fordi der blev hævnet det, der skulle hævnes.

Og nu er det sådan helt, ai øv, hvad skal jeg så læse nu? Mens jeg venter på den sidste Harry Potter, der kommer d. 10.11.

Advertisements

Om julesrules

www.thejulesrules.dk
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 svar til Det var det luftkastel…

  1. Mariahønen siger:

    Jeg glæder mig vildt til at få den læst, men kender virkelig godt den der noget tomme fornemmelse, når man får den læst alt for hurtigt.
    Jeg må dog holde spændingen ud til endnu, for Kæresten vil læse den først og han er ikke gået igang endnu….!
    Nu har jeg jo læst den sidste Potter og havde det på samme måde med den, som du beskriver. Men derfor var den nu fantastisk alligevel – glæd dig!

  2. Rikke siger:

    Orv, hvor var det svært at knibe øjnene i og ikke læse videre, men jeg vil intet vide før jeg selv har læst…

Der er lukket for kommentarer.