Weekend aktiviteter og øko støvler

Den her weekend er bare pakket. Først skal jeg sove længe, mens mand og barn cykler til bageren – ja, hun cykler selv nu. Er jo bare stille villavej med støttehjul. Så skal vi æde croissanter, og så skal stoffer ud med bilen og hjælpe en veninde med at flytte nogen ting. Og så skal vi besøge nogen venner inde i byen. Søndag skal jeg mødes for første gang med de andre februar maver fra min online babyklub. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg elsker at møde nye mennesker, og hvis der er noget man får brug for som gravid og barslende kvinde, så er det netværk. Ellers går man ned.

Men hvis jeg ikke skulle alt det her, så havde jeg taget imod Mettes tilbud om fribilletter til den her messe ude i Ballerup, hvor det handler om sundhed og livsstil, og hvor Mette bl.a. udstiller og sælger sine bæredygtigt producerede produkter. Og det er ikke bare tasker længere. Nej – nu er det også støvler! Og til foråret bliver det sko!! Og jeg har set de sko – og jeg skal have nogen af de sko! Det er helt sikkert. Men der er desværre ingen billeder at vise endnu. Jeg så dem, da jeg besøgte hendes showrrom og hentede min nye taske, som ser ca. sådan her ud (ikke helt, men skindet er det samme) Min er bare ikke så flad i det.

min nye taskeDet er sådan noget springbuk skind, og den er rigtig lækker og vinteragtig. Og så kan den bruges til en masse sjov. F.eks. sidste weekend, hvor jeg havde den med til Fyn. Jeg fik virkelig skræmt livet af min gamle far, fordi han hele tiden så den ud af øjenkrogen, og troede det var deres kat som konstant sneg sig efter ham. haha. Mænd. Tss.

Nå, men hvis jeg nu kunne tage til den messe og sige hej til Mette og se hendes nye støvler, så havde jeg i hvert fald skullet prøve de her:

filt

Om dem skriver Mette: Støvlen med snøre er lavet af uld, hamp og filt og er også økologisk. Kommer i mørke grå (næsten sort), lysegrå og grøn. De er også super varme. 799,- koster de. (Og hun lover mig, at de også passer os med de gode lægge…) Firmaet som de kommer fra hedder Patagonia og har iværksat initiativet “1% for the planet”, hvor en procent af vores overskud hvert år doneres til miljøbevarende organisationer. Siden starten i 1986 er det blevet til mere end 18 millioner dollars med et formål – Begyndelsen på et bedre miljø.

Ellers har hun f.eks. de her, “Den fede sort gummistøvle er lavet af firmaet Lofu (italiensk design) og råmaterialet EVA (Ethylen Vinyl Acetat) (oversat til små granulater) som bliver opvarmet og derfor udvider sig og fylder ‘formen’ det vil sige der er ingen samlinger, syninger eller limninger. Støvlen vejer under 100 g. – den fås også i lillaprint (desværre intet billede!) pris 499,-

gummistøvler

De er da lidt seje, synes jeg. Gad godt se dem med det lilla print. Og gad faktisk også godt se dem i børnestørrelse, hvis man lavede det. Kunne da være smart, uden samlinger osv. Så kunne de da holde til nogen vandpytter!

Reklamer

Om julesrules

www.thejulesrules.dk
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

4 svar til Weekend aktiviteter og øko støvler

  1. Janni siger:

    Smag og behag kommer godt nok til udtryk forskelligt. Jeg vil næsten gå så langt som at sige, at jeg aldrig nogensinde har set så grimme støvler, som de der økofilt nogen. Gummistøvlerne kan til nødt gå 🙂
    Men bred stil du har Julie, på den gode måde altså, for der er godt nok langt fra det viste, og så til MJ.

  2. julie siger:

    Ja, man kan jo ikke gå i stilletter året rundt. Det gider jeg i hvert fald ikke. Og de er faktisk ikke særlig langt fra MJ´s gamle grunge stil, og han har lavet gummistøvler der ligner de der meget, bare med lidt hæl og en pelskant. Men jo, jeg har en bred smag.

  3. Trine siger:

    Jeg har længe ledt efter Patagonia støvlen, da den bare er super fed. Du ved tilfældigvis ikke om de stadig sælger den nogen steder (har været på samtlige hjemmesider, men den er bare ikke til at finde)? 😦

  4. julie siger:

    Den eneste fysiske butik jeg har set dem i, er den der lille øko tøjbutik i en kælder i fiolstræde – kan ikke huske, hvad den hedder, men kan nok finde ud af det. Mette har ikke sin butik mere.
    Kan du ikke google firmaet Patagonia og så maile dem og spørge efter forhandlere?
    Men indlægget her er jo 3 år gammelt, så der kan være sket meget i den tid… held og lykke med jagten 🙂

Der er lukket for kommentarer.