Første dag som fri

Fri, som fuglen, eller noget. Hm.

Stod op kl. halv syv. Havde ondt i venstre balde.

Måtte ikke spise morgenmad, fordi jeg 8.30 skulle møde fastende på hospitalet til den åhh så berygtede glykosebelastningstest. Ikke fordi jeg fejler noget. Men fordi min jordemor, som PS aldrig har vejet mig en eneste gang, havde regnet mit bmi ud til at være lidt for meget og så er man i risikogruppen og bliver tilbudt en test.

Først ville jeg ikke have den. Der er jo ikke noget galt med mig. Men så synes alle andre, at jeg lige så godt kunne tage den, og det er selvfølgelig heller ikke dem, som skal faste og derefter sidde i et rum med 8 fremmede og drikke en halv liter klam sød lidt for tyk væske. Hvorefter man så skal sidde på en stol i 2 timer. Man må ikke bevæge sig, for man må ikke forbrænde for meget. Og man må heller ikke falde i søvn, for så forbrænder man for lidt. Suk.

Læste en bog i stedet. Er i gang med den der Bogtyven, af Markus Zusak. Den er god.

Nå, 2 timer senere, stak de mig i øret og sagde 7,6. Og det er fint, for den skal bare være under 9. Ingen fik over 9.

Tog en taxa hjem. Og en halv liter cola. Jeg ler faren lige op i ansigtet, gør jeg.

Reklamer

Om julesrules

www.thejulesrules.dk
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 svar til Første dag som fri

  1. Tillykke med fedme-og-sukkersygen-kommer-og-tager-dig-fritagelsen!! Ja, og så tillykke med barselsorloven.
    Mit BMI er også “lidt” over 25, og da jeg opgivende og lidt sarkastisk sagde til min læge, at jeg da var forberedt på at skulle gennemgå glukosebelastningstesten pga. MASSIV fedme, stirrede han på mig og sagde: “du skal sgu´da ikke testes, du er jo ikke tyk men har gennmegået to graviditeter”, og så åndede jeg lettet op – jeg tror nemlig ikke det var lykkes mig nogensinde at bunde det dér klamme stads uden at brække mig, og det er så flovt at ørle på andre folks gulv!!
    Mange hilsner
    Julie

  2. Lone siger:

    Fy for pyfor! Husker den kun alt for tydeligt, og at jeg med Mads P (ham der har fødselsdag samme dag som dig) lige måtte lægge mig på langs fordi jeg gik sukkerkold. Adderbadder…men godt at vide at man ikke får diabetes!
    Kh
    Lone

Der er lukket for kommentarer.