Sidste jordemor besøg?

Har måske/forhåbentlig været til sidste jordemor besøg. Og nu står det i overskriften, så dem der ikke gider læse om det, de kan jo bare lade være.

SF mål var 33 cm, og bebs skønnes at veje 3100. Den står stadig fint med hovedet nede, men ikke fast. Jeg behøver dog ikke lægge mig på gulvet, hvis vandet går i Netto. Min jdm siger, at man ved mere nu om dage og at risikoen for at navlesnoren glider ned og sætter sig fast er meget lille, når barnet står med hovedet nedad. Det er mere hvis den står med numsen nedad.

Blodtryk og babys hjertelyd er også fint. Alt er i det hele taget bare fint fint. Jeg sidder sådan lidt og tænker så det knager, for at finde på noget at sige og noget at spørge om, når hun spørger om der er noget. Der er ikke noget. Alt er fint. Det er en nem graviditet.

Faktisk snakkede stoffer og jeg om, i går aftes, at vi godt kunne forestille os at få flere børn. Men at det er meget afhængigt at økonomi. Og plads. Vi synes bare, vi har så nemt ved det, og jeg er så ukompliceret gravid og vi laver jo sådan nogle helt utroligt pragtfulde børn… men altså – spørg mig igen om en måned, når jeg formodentlig har født, og så skal jeg sikkert ikke have flere nogensinde!

Jeg forsøger at holde fast i, at jeg ikke er utålmodig endnu. Men det bliver sværere og sværere. Utålmodigheden sniger sig ind på mig. I morgen er jeg 38+0, efter den sidste scannings beregnede termin, som er d. 15.2.. Jeg har også en termin der hedder d. 18.2. fra lægen, og en der hedder 19.2. fra den allerførste scanning. Desværre er det den sidste, som jdm går frem efter, så hvis jeg skulle gå over tid, så er der 4 dage ekstra der, før de vil gøre noget for mig. Men jeg tror hun forstod at jeg er bange for det med ovetid, og når vi ses næste gang d. 14.2. så vil hun give mig en dato til forundersøgelse med henblik på igangsætning, som ligger lidt tidligere end ellers ud fra den terminsdato.

Det er den slags der bekymrer mig. At man har en fint barn inde i maven og så går man over tid, og så sætter moderkagen ud eller noget og pludselig er den død. Faktisk, hver gang jeg har købt noget til baby, så tænker jeg, at nu får vi se om det kommer i brug. Tænk at man kan gå rundt hele tiden og være så bekymret og bare vænne sig til det, og egentlig ikke freake særlig meget ud.

Der var svar fra lægen i dag og Klara har ikke blærebetændelse. Men hvis hun får feber igen i slutningen af feb., uden at være snottet og hoste samtidig, så må vi ringe.

I morgen skal Klara til tandlægen, til det halvårlige tjek af de der kindtænder der er født uden lidt af emaljen. De ser fine ud fra mit synspunkt, så jeg håber ikke der er noget med dem. En dag falder de jo ud, og så kommer de blivende tænder, som sandsynligvis er helt fine og normale.

Efter tandlægen tager vi på cafe og mødes med nogle tykke damer, der skal føde i februar. Klara glæder sig rigtig meget, for en af dem har allerede født og har en bitte lille baby med, som Klara gerne vil sidde ved siden af. Hun har også allerede planlagt, hvilket tøj hun gerne vil have på. Mors pige. 

Advertisements

Om julesrules

www.thejulesrules.dk
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

6 svar til Sidste jordemor besøg?

  1. Jennie siger:

    Normalt deler jeg ikke ud af mine gode tips medmindre folk spørger men jeg gør en undtagelse her. Apropos det der med at gå over tiden: Jeg har med begge mine graviditeter gået til zoneterapi i ugerne op til fødslen. Begge børn er kommet dagen efter termin, og fødslerne har været “gode”.

  2. Iiih, Julie altså, hvor jeg bare misunder dig 🙂
    Du har allerede en helt fantastisk unge og så får du mindsandten en til – unfair at jeg ikke engang må få en enkelt af ham Manden 😉

  3. julie siger:

    Hej Jennie – nu du er i gang med tips – har du så også navn og kontakt på en rigtig god zoneterapeut? Ved godt man nemt kan finde dem på nettet, men jeg kan godt lide personlige anbefalinger.
    Passion – du må da plage lidt mere så 🙂 Eller vise ham billeder af mine, og love at alle børn er lige skønne 🙂

  4. Hvis jeg plager meget mere tror jeg han beder mig om at gå og finde en anden at plage. Hehe. Han kan slet ikke se det uretfærdige i at ALLE andre får børn når JEG ikke gør. Ved ikke hvorfor jeg er sammen med en mand der er så praktisk :p

  5. Jennie siger:

    Jeg er rigtig glad for Dorthe Krogsgaard på Nørre Voldgade. Hun er no bullshit og hun trykker godt til! Tlf 3311 1842 eller 2449 0642. God vind!

  6. Katja siger:

    Hæhæ Julie – ikke for at træde i det – men jeg husker en der ALDRIG ville have flere børn… og nu tales der om at få endnu flere. Hvor jeg misunder jer unge kvinder, der har flere år at få børn i 😉 Nu må vi bare se at få gjort mig gravid så jeg da i det mindste kan få to ……
    Men hold op der er kort tid tilbage nu…. glæder mig til at høre navnet på den lille ny – og håber for dig at du er en af dem der også kan sige: guuuuuud kan et spædbarn være så nemt

Der er lukket for kommentarer.