Babys blå bog

Så fyldte Agnes tre uger i går. Og hun har travlt. Jeg syntes da godt nok også, at jeg gik rundt med følelsen af, at denne gang skal jeg huske at nyde det, selv mens hun skriger og hendes hoved roterer, for det hele går så stærkt og før man ser sig om starter hun i skole – og Klara flytter hjemmefra…

Men jeg troede nu alligevel ikke, at det gik så stærkt. I ved, jeg skrev den anden dag at hun smilede til mig. Fagvidenskaben hævder jo ellers at babyer skal være ældre før de kan den slags, og der var garanteret også mange af jer, som ikke troede på mig. Men nu er det bevist! Sundhedsplejersken så det selv!!

Hun var her nemlig i dag. Og Agnes smilede så totalt bevidst og charmerende til hende, at SP var helt solgt. Så nu har jeg officielt den sødeste og bedste baby i Vanløse. Sorry, alle I andre, men så er det løb kørt. Agnes kunne også følge ting med øjnene, og det er bare vildt meget mere end hun skal kunne i sin alder. Jeg planlægger at lære hende at læse, inden SP kommer igen næste gang. Tricket bliver at få hende til selv at holde bogen, eftersom ungen endnu ikke ved at hun har arme.

Nå. Fakta.

Fødselsvægt 3624 g. Nu, 3 uger: 4400 g. Det er 300 g. mere end forventet. Nok ikke noget at sige til, at hun har fået den dobbelthage.

Fødselslængde 52 cm. Nu, 3 uger: 55 cm. Det er altså en cm. om ugen. Tænk lige, hvis vi andre voksede på den måde?

Hovedomkreds ved fødsel 35 cm og nu, 36 cm.

Yndlingsmad: mælk

Hade-ting: ærmer

Bedste venner: babs og nutte.

Og så sidder jeg lige og ser det nye Angora by Night, og det slår mig, at ham Jan Krabbe, han ligner da Agnes på en prik. Mest det der skeptiske, lidt overraskede udseende. Se selv.

Jan KrabbeAgnes 

Ja, okay, måske er det kun mig, der kan se det? Men det er også svært at tage et billede af Agnes, hvor hun holder det helt rigtige udtryk. Jeg kan også lide det her billede, hvor Agnes hjælper mig med at blogge.

bloggerne

Og her er hun i katvig dragt fra oldemor, med uglydoll fra venner, med hovedet på økostofble fra min moster

barn med gaver 

 

Advertisements

Om julesrules

www.thejulesrules.dk
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

6 svar til Babys blå bog

  1. line siger:

    jeg troede godt på det med smilet, da du skrev det. mine babyer har også smilet i den alder. jeg tror de der ‘milepæle’ skal tages med et pænt gran salt. de har i hvert fald stort set aldrig passet på mine børn. nogle ting har de kunnet lang tid før de officielt skulle kunne, andre ting har de først kunnet et godt stykke tid efter de skulle. og uanset hvad – så kan de fleste børn jo alt hvad de skal kunne når de er tre.
    hun ser i øvrigt super dejlig ud, din agnes. tillykke med hende.
    🙂 Line

  2. Liza siger:

    Mine drenge har også smilet bevidst længe før de “måtte”, min mor troede på mig fordi hun selv har haft 4 babyer, men andre har rynket panden lidt 🙂 Så jeg tror da helt sikkert at Agnes smiler bevidst. Det er bare sådan noget forældre ved indeni når det sker. Hav en dejlig søndag alle 4.
    Knus, Liza

  3. Line siger:

    Hej Julie
    Det er simpelthen her, du skal sætte ind 🙂
    http://politiken.dk/tjek/dagligliv/boern/article483532.ece
    Hilsen en anden (højgravid med barn nummer 2, som er en datter) Line

  4. morfar siger:

    Det er sgu lige før at JEG bliver skruk af det indlæg :o)

  5. Marlene siger:

    Gode billeder af Agnes…
    Så fik jeg endelig født 🙂 D.15. marts (41+1). En velskabt pige på 52 cm og 3750 gram. Hurtig fødsel, men til gengæld sindssyg smertefuld.
    Nu må vi se om vi kommer i mødregruppe sammen. Eller har du allerede fået tildelt en?

  6. julie siger:

    Wiii, Marlene – tillykke! Jeg har ikke fået mødregruppe endnu, og det bliver nok først efter påske. Så må vi se om geografien skiller os for meget ad? Min SP sagde, at de måske skal strejke, fordi de jo også er uddannet sygeplejersker, så hun vidste ikke helt hvornår de fik den næste mødregruppe sat sammen. Men ellers lever vi da i et frit land, så laver da bare vores egen om nogle uger, når du er klar.
    Der er jo legestue i kulturhuset f.eks.

Der er lukket for kommentarer.