Bæredimser

Nå. Godmorgen til de morgenfriske. Vi er jo nogen der skal op og have noget ud af weekenden.

Kathrines speltboller er i ovnen og jeg har drømt om en ringslynge i nat. En særlig en, som jeg har set et billede af, som en privatperson har syet. Nevermind. Sagen er, at jeg faktisk skal til at have en ny bæredims. Strækviklen er for stræk-agtig nu, Agnes bliver tung, og hun gider ikke sidde så omsluttet mere. Hun vil bevæge sig og se ud. Så en ringslynge er nok det jeg skal have, så hun kan sidde på hoften, og så man hurtigt kan smide hende der i, når hun ikke gider ligge i vognen mere. Så kan det være den nyfødte fætter vil låne strækviklen.

Jeg kigger på ringslynger, mei tais, lommeslynger og så videre. Der er mange, som er fantastisk flotte.

Men så tænkte jeg, at hvis nogen af læserne har erfaringer de gerne vil dele af, eller evt. syer og sælger dimser, så smid lige en kommentar.

Jeg kan rigtig godt lide de flotte her fra Kleinsmekker.dk – er der nogen der kender dem? Eller dem her fra Rub und Stub? Og de her fra Grisefanten er da også fantastiske! Men generelt kan jeg se, at de flotte er udsolgt i det øjeblik de rammer nettet… men HA! man skal ikke udfordre en shopper på den måde!

Opdatering:

Ja, så slog jeg til. Nu har jeg bestilt en mei tai fra Rub und Stub, fordi helt ærligt, hvis nogen skal have en med cupcakes på, så er det da mig. Og Jane, nede i kommentarfeltet. Jeg har fået lov af pigerne bag Rub und Stub og reklamere lidt, så I kan se et billede af min nye mei tai.

 

Advertisements

Om julesrules

www.thejulesrules.dk
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

19 svar til Bæredimser

  1. Suzy siger:

    Min søster er slynge-tosset, jeg ber hende lige om at kigge ind.

  2. Altså nu har jeg godt nok ikke børn, men fra en veninde der har barn, så har jeg lisom kunnet forstå at Kleinsmekker er noget af det ypperste – måske mest fordi de bliver lavet i så få antal. Det handler vist om at være dygtig til at trykke F5 når de bliver sat til salg 😉

  3. Mette siger:

    Hej Julie.
    Jeg er vild med mt’en. Kan ikke leve uden. Jo de er super fede dem fra kleinsmekker og rub und stub, men lidt dyre og ret svære at få fat i. Der er én fra min nd-gruppe, som er begyndt at sy dem til rimelige penge, og de er faktisk også ret fine. Tjek: http://www.sjoegreendesign.dk/16599564

  4. Godmorgen, du!
    Her er vi også morgenfriske – og der er ikke boller, men chokoladekage i ovnen – venter gæster til “kaffe/kage” – det forventes jo nærmest når man fylder 36 eller… 😉 Og tillykke selv med på mandag!

  5. julie siger:

    Annette! Jeg vidste ikke du har fødselsdag nu! Stort tillykke med den da!! Håber I hygger jer med bollerne og kakaoen.

  6. Solveig siger:

    jeg stemmer for skildpadde-slyngen fra http://www.slynger.dk
    Det er en vist hvad man kalder en mei-tei. Har selv en til min bebs, da jeg efter hvad jeg selv synes var grundig research ,fandt frem til at det vist var hvad vi havde brug for, og vil få god brug for fremover. Havde forsøgt mig med ringslynge, og vi blev aldrig rigtig gode venner.
    Held og lykke med projektet.

  7. Lena siger:

    Kun mort og praktisk:
    Vi har med stor tilfredshed brug Tikamak Babyslynge. Den er god helt fra fødslen, fordi barnets ryg ikke belastes. Og den giver ikke ondt i ryggen på mor og far når børnene er større. Vi har brugt den til børnene var et og halvandet. Så ville de hellere gå selv. Det er en stor fordel at der er polstret spænde og så er den let at indstille i størrelser, så både mor og far kan anvende den.
    Den kan ses eller bestilles her:
    http://www.babyslynge.dk/index.htm

  8. Jennie siger:

    Den fra rub og stub ser ret behagelig ud. Det er ret vigtigt, at det stof som ligger over den ene skulder ligger ret bredt, så man ikke får ondt. Og den ser helt rigtig ud på billedet. Jeg har selv en huggababy, og den er knap så bred, men jeg er glad for den, da den føles ret solid, hvilket jeg godt kan lide i forhold til dem hvor stoffet er tyndt. Det er også vigtigt at barnet ikke dingler og slasker rundt i slyngen. Ellers går man og holder een hånd på dem alligevel, og så er det næsten ligemeget. Jeg svinger tit Halfdan op på min ryg, total afrikanermama-agtig. Det er super fedt, sor så får man begge arme helt frie.
    Just my two cents.
    Tillykke mandag!

  9. Anne siger:

    Jeg har ikke erfaringer med Kleinsmekker eller Rub und stub, ud over at jeg ofte har savlet ned i mit tastaur ved synet af deres hjemmesider…
    Jeg har til gengæld, efter anbefaling fra en meget tilfreds veninde, lige bestilt en mei tai fra http://www.babyhawk.com
    Med hensyn til ringslynger, så er min erfaring at det hurtigt bliver en udfordring for ryggen at bære et større barn i sådan en, fordi det er svært at undgå en skæv belastnig af ryggen. Mine børn har desuden aldrig gidet ringslynger, men det er sikkert fordi jeg ikke har forstået at bruge dem. Her i huset styrer vikler og mei tais!
    …Og nu jeg er i gang med at dumpe en lille roman i dit kommentarfelt, så tillykke med fødselsdagen på mandag. Tænk at dele fødselsdag med Skt. hans.

  10. Karina siger:

    Hej Julie!
    Jeg følger med glæde din blog – og har børn på samme alder som dig 🙂 Jeg købte også en strækvikle, men har for nylig skiftet den ud med en BECO Butterfly bæresele, som er en mei-tai “agtig” dims uden lange stropper og istedet med klikspænder – se den her http://www.sneglehuset.com – min mand bruger den også flittigt :-). Jeg er en kludremikkel uden lige og brugte ret lang tid på at lære at binde viklen ordentligt, derfor var jeg lidt loren ved de der lange stropper på alm. meitais. Jeg kan sætte Barbara i BECOen på et øjeblik. Og så kan man skifte til rygbæring og til en anden bærer uden at tage barnet ud. Dødsmart 🙂

  11. Jane Stensgaard Bjørnlund siger:

    Inspireret af dette indlæg har jeg nu spenderet 970,- på en Rubundstub Sorø slynge i lyseblå med lyserøde cupcakes på. Jeg glæder mig helt vildt til at prøve den 😉
    Kleinsmekkers er viiildt flotte, men det har jeg ikke tålmodig til at vente på måske at få mulighed for at købe. Ska det være, ska det være NU 🙂

  12. julie siger:

    jane! – også mig! Tillykke med mai tei, som klara ville sige. Vi bliver de to eneste med det print!

  13. Katrine siger:

    Hej.
    Jeg bærer min 7 mdr sprællemand i MT for det meste af tiden. Vi har også en ringslynge, som han godt kan li’ at sidde i, men som kræver en del øvelse fra min side. Vi har også anskaffet os en fastvikle, så han kan komme om på ryggen, men det er heller ikke liiiiige så nemt. Må vist snart tage til et slynge-træf..
    Må jeg ha’ lov at anbefale http://www.slyngebarn.dk 🙂
    Her kan du spørge og spørge og spørge – og folk svarer dig rent faktisk 😉
    FANTASTISK forum!! 😀 Kom glad!

  14. Frederikke siger:

    Fandeme tarveligt hvis man skal være SÅ slank for at kunne bære en mei tai (henviser til reklamebilledet). Jeg nægter!

  15. julie siger:

    hmmm – havde jeg slet ikke tænkt over… jeg er ikke så slank jo… men så kan man vel binde den mindre tibetansk eller noget… eller tabe sig…

  16. Jane siger:

    Hey, hvor sjovt. Så kan vi jo lige udveksle erfaringer med hvordan det går med himstregimsen. Egentlig er jeg mest spændt på om min pige gider sidde (stille) i den, men altså det skal jo prøves.

  17. Dea siger:

    ja undskyld…jeg skal nok få spist lidt flere kager i stedet for at sy dem(fnis, det er mig i reklamen)
    Stropperne er 2,5 meter lange, så alle størrelser kan bruge dem, uden problemer, jeg skal blot have stropperne et par gange mere omkring maven!
    Men, men Julie, har du ikke fået den endnu???, sæt billeder ind så vi kan se den i brug, er nysgerrig!

  18. julie siger:

    Hej Dea – nej, jeg har ikke fået den endnu og jeg holder mig ellers hjemme og sidder nærmest NEDE i postkassen, for ikke at gå glip af noget… min postmand ved også godt at jeg er hjemme på barsel, med alt det gods han snart har leveret her… jeg må holde op med at handle så meget på nettet…

  19. Dea siger:

    ja, man ved når man handler meget på nettet når man møder sit postbud oppe i byen og han så siger, hej Dea….uha, kender det godt

Der er lukket for kommentarer.