Bivirkninger?

Hvis jeg regner meget nøje på det, så kommer jeg frem til at jeg får omkring 4 timers søvn hver nat. Ikke nødvendigvis sammenhængende. På de gode dage måske små 6 timer. Det er jo helt klart for lidt, det kan vi godt blive enige om. Og ud over at lære min baby at sove igennem, ikke at amme om natten og selv at blive bedre til at gå i seng før midnat, så er der nok ikke så meget at gøre ved det.

Men. Om det er direkte følger af for lidt sammenhængende søvn, eller om andre truende faktorer spiller ind, så som stigende alder, små piger i husstanden eller forkerte venner, så er der begyndt at ske sære ting.

Den anden dag, gik det f.eks. op for mig, at jeg egentlig lidt kan lide de der nik og jay. Og jeg mener, hvis der er NOGEN som har gjort grin med dem (undskyld) og syntes at de var for latterlige (undskyld) og for selvfede (undskyld) så er det nok mig. Men nu synes jeg, de er lidt sjove. Nu synes jeg, at den der selvfedhed er sjov. Fordi der ingen selvironi er over det. De mener det. Alvorligt. Ligesom de der pingviner i Madagaskar filmene – de mener det også alvorligt! Og det underholder mig. Og så kan jeg sært nok godt lide deres nye nummer. Klara er vild med det. Vi ser for meget Boogie på DR. Men det er så sødt når Agnes danser til alle hits. Skal nok prøve at fange det på film.

Og når alle tre tøser sidder og ser boogie, så går vi allermest amok til det her nummer. Det er vores yndlings. Og vi vil alle sammen stikke af, flytte til Miami og leve af at danse i musikvideoer. Så min gamle flugtplan er blevet fælleseje. 

Måske kan jeg lide det, fordi jeg kan relatere til det? Tror ikke, jeg nogen sinde har kendt en mand, der havde nemt ved at beslutte sig?

Reklamer

Om julesrules

www.thejulesrules.dk
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

2 svar til Bivirkninger?

  1. Lone siger:

    Henrik har forbud mod at se den video – i forvejen har han etellerandet der forhindrer ham i at gøre mig til en ærbar kvinde, så det der er da lige til at nære bryllups-frygten med 😉
    Nik&Jay, Julie……….??!? Tror du ikke bare det er en virus du kommer dig over? Bortset fra at jeg er enig i betragtningen om selvfedhed, så er N&J simpelthen bare noget der i den grad tirrer min indre rødstrømpe – kan ikke HA dem!

  2. M siger:

    Hvad med disse elskelige gamle tudser, måske det er mere din aldersgruppe? ;o)

Der er lukket for kommentarer.