Jamen det var da så lidt!

Jeg synes, det nye år tegner rigtig fint. Især efter, at jeg og mine fæller jo i går aftes fik en personlig og varm tak fra HKM Dronning Margrethe II.

Hun nævner at vi alle er afhængige af hinanden og den hjælp vi hver især yder. Og at endelig “…gælder det de mange, som rundt omkring i stat og kommune skal bistå og vejlede deres medborgere i stort og småt. Deres indsats har vi alle grund til at påskønne, og jeg vil gerne på denne årets sidste aften sige dem tak for hvad de yder og ønske godt nytår.” Hvis det ikke er mig, så ved jeg altså ikke hvem det er. Det ER mig. Så selv tak Dronning. Du ringer bare, hvis du får brug for noget informationsmæssig backup. Det manglede da bare.

Men spøg til side, så kan jeg især godt lide det hun sagde med, at selv om man har ret til at få det man får, så kan man da godt stadig sige tak for det. Det er der altså mange (ingen nævnt igen glemt) “brugere” af den offentlige sektor som godt kunne huske på. Selv om vi alle betaler vores skat, og føler at vi har ret til biblioteker, skoler, sygehuse m.m. så er det ingen undskyldning for at opføre sig forkælet og uhøfligt overfor de der yder den daglige service. Tal pænt. Sig tak. Lad være med altid at brokke dig og råbe op om, om vi ikke kan åbne en kasse mere (for vi er altså nogen der har sukkersyge!!). 

Nå. Men så vågner man op til sådan et flot vejr, og ens børn har sovet ok længe – den var da over 8 i hvert fald. Og der er nybagte boller.

Og så har jeg vundet en hårbøjle! Med Libertystof på. Der skal nok komme billeder senere, når den når frem. I mine unge dage gik jeg utrolig meget med hårbøjle, fordi jeg ikke kunne klare at have alt det hår i panden og i øjnene. Og min søster drillede mig af uransaglige årsager rigtig meget med det. Hvorfor, kan man spørge? Hvor er dril-faktoren lige ved en hårbøjle?? Jeg mener, hun skulle da nødig snakke, med det mellemrum mellem fortænderne hun render rundt med… men sådan er børn jo. Og nu er vi voksne og hun bliver dødmisundelig på min hårbøjle, det er stensikkert!!

Om julesrules

www.thejulesrules.dk
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

10 svar til Jamen det var da så lidt!

  1. FruGosch siger:

    Hej Julie
    Vil blot tilslutte mig (dig og dronningen) …..som tidligere ansat i kommune….men allermest som privatperson, at de gode ord som “tak” og iøvrigt også “undskyld” er alt for lidt brugt. Det er som om nogle mennesker synes der går noget af dem, hvis de skal bruge de ord. Jeg synes det er ord, som meget kort og klart giver modtageren besked om, at vedkommendes bidrag er værdsat. Og der går intet af en, når man siger dem, tværtimod så vokser man selv af at bruge de ord, bliver gladere og får også en anden respons fra sine omgivelser, som regel….
    Men der er også et godt jydsk udtryk, som respons på et tak, som jeg meget godt kan lide. Det hedder: “Ja, derfor æ”. Og betyder som du måske kan regne ud: “jamen, det skal du ikke takke for” (som i “det var så lidt” eller “ingen årsag” og lign.) Også et lille udtryk, der kalder smilet frem 🙂 “tak!” “Ja, derfor æ” 🙂

  2. Det vil jeg også godt sige dig og fællerne tak for.
    Og så siger jeg lige undskyld på forhånd. Fordi…
    (Så synes jeg tilgengæld regenten skulle ta’ og sige tak for apanagen. Hun har så travlt med hvordan vi andre skal opføre os. Og så sidder hun bare der og skovler ind. Og det hører man fandme ingen tak for.
    Nå men jeg er også bare bitter. Fordi jeg er blevet kongehushader. Fordi Frede sagde at to børn bare var så meget hårdere end et barn, som jo også var utrolig hårdt. Nå men det er også bare fordi jeg synes folk der har en tjener på hver finger skulle trække guldskeen ud af lukkemusklen og lukke røven. )
    Det er kun dronningen jeg er træt af. Og kongehuset. I andre skal ha’ mange tak.
    Undskyld 🙂 Og tak.

  3. Karen siger:

    Hej Julie & Co.
    Godt Nytår! Jeg vil bare tilføje til dine og Dronningens iagttagelser at de to ord “Tak” og Undskyld” faktisk også er rigtig meget værd i ens nære forhold som fx parforforhold og familie. Der kan de nemlig også med fordel bruges.
    Varme nytårshilsener fra Karen

  4. Lone siger:

    Det var sjovt nok også det jeg bed mest mærke i: Man kan godt sige tak, selvom det er ens gode ret…..almindelig høflighed er desværre ikke noget alle praktiserer. Synes klart det her var en af de bedre nytårstaler.
    Nu kender jeg ikke medlemmerne af kongehuset personligt, så hvad BT og EB refererer at de har sagt, tager jeg med mere en et gran salt. Kan godt være at de har et mere priviligeret liv, men der er godt nok mange andre ting hvor jeg nødigt ville bytte. Kan slet ikke forstå hvorfor de ikke må mene noget. Nej, jeg er ikke sur over at betale til dem………

  5. Lone siger:

    Fornemmer jeg en skolelærer der ikke er dyyyyybt betaget af “Skolen”-projektet på tv2? Hvis det er dig nogen trøst, så har jeg i det mindste temmeligt meget respekt for det arbejde du gør.

  6. Kirsten siger:

    Tusind tak Lone!
    Joeh, jeg er faktisk ret betaget af, at lave en god skole og gøre det på en gang rart og lærerigt for alle. Men tror måske ikke lige på projektet “Skolen” i praksis på landets skoler. -Ikke med mindre vi får nye ledere, nye lærere og ikke mindst en ordentlig røvfuld penge til materialer, bygninger og møbler.
    Men Lone (fra ND?) var du ikke også selv lærer, inden du blev det der høre-noget?

  7. Kirsten siger:

    Godt nytår!
    Jeg sad også med armene over hovedet henne til nytårsfest hos hende jura-damen og ham computer-højt-oppe-og-kan-kun-tale-om-arbejdet-min-bonus-og-alle-udenlandsrejserne og glædede mig over, at JEG blev nævnt. Men helt ærlig, jeg laver altså andet end at lære ungerne at læse. – Ja, nogle af dem lærer jeg ikke engang at læse!
    Men bagefter så var det ligesom glemt igen, og imens egen mand og venner sad og talte om, hvor mange firma-penge det er ok at bruge på sine rejser, så tænkte jeg, om jeg måske godt kan få lov at købe 20 farvede tøjklemmer til det hersens læringsstil-det-er-så-godt-at-have-noget-i-hænderne-fims.
    🙂 Nåmen i hvert fald godt nytår til dig!

  8. Lone siger:

    Jo 😉 men jeg var ikke i Folkeskolen.
    Forstå mig ret – det er flot de fremskridt man kan lave når der er TV på, men jeg er ikke falde-på-halen-det-må-vi-indføre-imponeret. Fordi man ville kunne opnå store fremskridt med næsten hvadsomhelst bare man bruger ressourcer på det, deltager – mener, det er engagementet og ikke metoden jeg tror er den væsentligste faktor Ikke kun fra lærerens side, men sandelig også fra elever og ikke mindst forældre. Og jeg vil æde min gamle hat på at man ville kunne få en del skoletrætte unge i gang, hvis man havde god tid. Fx kun havde 8 i en klasse som i det andet projekt (Plan B).

  9. Kirsten siger:

    Så er vi helt enige, Lone!

  10. supra shoes siger:

    I think the setback will increase the capacity of suffering is a good training opportunity

Der er lukket for kommentarer.