Weekend

Er det ikke spøjst, som weekenden pludselig får en reel betydning?

Når man er på barsel, har man på en eller måde altid fri. Og på en anden måde aldrig fri. Og ligegyldig hvilken måde man tager det efter, så er weekenden kun et særligt højdepunkt fordi man har en mand hjemme i dagtimerne, og kan overlade ham børnene og gå på toilettet i fred.

Når man går på arbejde, så er weekenden pludselig noget stort. Alle er hjemme, sammen, det meste af tiden. Så skal man pludselig hygge sig på kommando og have noget ud af tiden. 

I dag tog Klara og jeg en halv dag sammen, os to alene. Vi kørte med metro – wiii – og shoppede i frederiksberg centeret. Vi købte noget snor og nogle lukke-dimser i en hobby biks, til vores projekt i morgen.

Vi tager til stranden og samler muslinger og sneglehuse, og så skal vi lave havfrue halskæder. 

Mand, jeg elsker at have døtre.

Reklamer

Om julesrules

www.thejulesrules.dk
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

19 svar til Weekend

  1. Liza siger:

    Dét har jeg også haft savnet når jeg har været på barsel. At have weekend. At glæde sig og se frem til weekenden. At planlægge den, så den var fuld af sjove og dejlige ting og bare være sammen, sammen.
    At tingene så er meget mere kringlede, når jeg ikke har barsel og vi tonser rundt for at nå tingene og ikke ser hinanden – det savner jeg ikke når jeg har været væk fra arbejdsmarkedet.
    Så fra april går jeg ned i tid og så må kjeg bare klare mig for mindre. Familien er det vigtigste for mig:-)
    Men tillykke med, at du nu har weekend 😉
    Knus Liza

  2. line siger:

    Ja, hvis det drejer sig om tøj med grimme prints af fx spiderman og den slags – hvilket er grunden til, at jeg stort set aldrig tager dem med ud at købe tøj 🙂
    I dag var jeg dog i Sverige med den store og shoppe tøj, og det var superhyggeligt. Og vi styrede fri af tegneseriehelte – han er heldigvis blevet for stor til den slags. Han kan dog ikke blive ved lige så længe som jeg, og der skal helst være udsigt til en is eller lignende… Generelt synes jeg nu også, det er overvurderet at shoppe tøj sammen med børn – synes klart det er federe at være på egen hånd. Til gengæld elsker både jeg og de at shoppe alle mulige dingenoter sammen. Og som drengemor kan jeg trippe fuldstændig over ting som nye ninja turtles, nye pokemoner og alt den slags, som jeg aldrig troede, jeg ville synes, var fedt.

  3. line siger:

    vil gerne lige sige – man kan altså også lave halskæder af muslinger, man finder på stranden, sammen med drenge. det er så ikke til havfruer, men til fx ninja turtles. men det er jo same same. jeg laver masser af halskæder og perleplader og tegninger med mine (3 stk.) drenge. og jeg elsker at have sønner 🙂 mon ikke det er sådan, at man elsker at have de børn, man har, uanset køn?

  4. julie siger:

    Det er jo også noget af det fede ved at have børn – at man kan lege helt lovligt og lade sig begejstre over alt muligt småt.
    Var det ikke vildt billigt at shoppe i Sverige? Den svenske krone er jo temmelig lav for tiden?

  5. line siger:

    Vildt billigt i Sverige. Prøv det, prøv det. Og så har de altid søndagsåbent i deres shoppingcentre (nærmest i hvert fald). Helt til kl. 18. Totalt i orden koncept.

  6. Anne siger:

    ÅH, jeg vil også have arbejde og kolleger og rigtige weekender! Det er lige før jeg også vil have et decimalklassesystem.
    Suk.
    I stedet har jeg mus i køkkenet og sommerfugle i maven. Det første er klamt, og det andet er slemt.
    Sommerfuglene er fordi jeg skal til køreprøve i morgen. Jeg er LAM af skræk. Totalt wuss og neurotisk kvalmende nervøs. Blev simpelthen lige nødt til at skrive det her, for jeg vil ikke lufte det på min egen blog, hvor alt for mange forældre og svigermekaniske relationer læser med. Holder det tæt til kroppen, men altså – kryds fingre for mig lige omkring middag, hvis du kan komme til at gøre det, uden at decimalklassesystemet tager skade. Jeg er RÆD!
    Argh!
    … og øh – ja. Undskyld. Jeg ved godt, det ikke er min blog.
    Knus (der stinker af angstsved. Mmmm). A.

  7. julie siger:

    Kære Anne – er det nu, du vil indløse min pinlige hemmelighed? Hvor mange gange måtte Julie til køreprøve, før hun bestod? 🙂

  8. julie siger:

    – og du kommer til at klare det så flot. Bare bevar roen og husk spejl, spejl, skulder.

  9. Anne siger:

    Kære Julie: Ja tak! Hvis du vil dele… Og jeg synes ikke det er pinligt, hvis vi taler om færre end 50 gange.

  10. julie siger:

    Færre end 50, men flere end… flere end… ihhh

  11. Anne siger:

    Hey, du skal ikke, hvis du ikke vil 🙂

  12. julie siger:

    Altså, jeg gik jo op til prøven i Kbh. Og jeg var også den ældste til teori-timerne og nervøs. Men jeg bestod teori i første forsøg med 0 fejl og jeg var herre sej på glatførebanen. Jeg var bare virkelig uheldig til køreprøverne og blev meget nervøs så snart den sagkyndige satte sig ind. Og der var altid en bus, en cyklist, noget kaos eller flere cm. isslag på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt.
    Så efter de første – 6 – læs SEKS – prøver i Kbh. tog jeg hjem til Svendborg og fandt en kørelærer der. Han syntes jeg kørte fint og ville gerne indstille mig. Og hvor mange gange skulle jeg så op i Svendborg, før jeg endelig bestod? 2.
    Dvs. 8 køreprøver i alt. Og en masse obligatorisk teoritimer ind i mellem, rejseudgifter til Svendborg i slutningen og alle de der gebyrer for at få lov til at gå op til prøverne…. Nej, jeg har aldrig regnet prisen ud. Men man kunne nok have købt et lille østeuropæisk land for de penge.
    8 køreprøver, Anne. Hvad der end sker i morgen, er der nogen, som er længere ude, nogen der er mere uheldig og nogen der ser dummere ud 🙂

  13. julie siger:

    – og jeg kører altså som en drøm og har kun fået en enkelt fartbøde siden!

  14. Anne siger:

    Tak! Altså!
    Jeg strøg også igennem teori og glatføre, bare sådan.
    Men vildfarne busser og cyklister og alt det andet rod, er også det jeg frygter. Alt det uforudsigelige, hvor man skal gøre præcis et eller andet bestemt i det helt rigtige splitsekund. Ved ikke om Århus er helt så slem som Kbh, men det kommer nok rimeligt tæt på. Og ellers, ja – så er det da rart at vide, at man altid kan tage til Svendborg…
    Og tak igen. Et lille østeuropæisk land, ja. Men hvad skal man med sådan et?
    Nu vil jeg gå i seng, og drømme at jeg består.

  15. julie siger:

    Hvis JEG havde et østeuropæisk land, så ville jeg styre det med hård, men kærlig hånd. Og uddanne alle til massører, kokke, pædagoger, trænere, skræddere, kosmetologer, frisører osv og sætte dem til at tage sig af mig, til mine dages ende.

  16. Anne siger:

    Jeg synes faktisk det lyder som om du fortjener et lille østeuropæisk land, med den iværksætterånd du afslører der. Skal nok huske at nævne dit navn, hvis jeg en dag hører om nogen der står og skal af med et.
    Godnat 🙂

  17. julie siger:

    Led og fordel, Anne. Led og fordel.
    Noget fik jeg da ud af alle de år som formand for elevrådet…

  18. julie siger:

    Jo, selvfølgelig, Line. Havde jeg drenge, ville jeg jo stadig lave de her ting med dem. Ved dog ikke, om de ville gide shoppe og se på tøj? Gør dine det?

Der er lukket for kommentarer.