Påsketravlhed

Nogen mennesker er jo vilde med såkaldt “aktive ferier”. Jeg tror dog ikke, de har den her form for aktiviteter i tankerne…

Dagens Bedrifter: 

Har:

– passet 13 mdr. gl. baby, med alt hvad det indebærer af måltider, underholdning, lure og diverse ble-bedrifter.

– syet to par bukser, str. 1 år og 4 år, til fætter og kusine. De får dem som påskeæg i morgen. De er gule. Bukserne, ikke børnene.

– bagt to tærter til svigermors påskefrokost i morgen.

– vasket tre vaske.

– hængt tre vaske til tørre udenfor.

– sået gulerødder og salat.

– leget påskehare og gemt påskeæg rundt omkring i haven. Set på med fryd, mens Klara fandt dem. Hun tror stadig på påskeharen.

– støvsuget hele hytten.

– hængt dyner til luftning på altanen.

– støvsuget hele sengen, vendt og banket madrasser, luftet topmadras udenfor.

– set Titanic

og glæder mig nu til at sove i den friskeste seng nogensinde. For jeg er faktisk ikke til aktive ferier. Jeg er mere typen på en hængekøje og en god bog.

Advertisements

Om julesrules

www.thejulesrules.dk
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

8 svar til Påsketravlhed

  1. Mette siger:

    Hold da ferie Julie! Nu trænger du da til ferie 🙂

  2. Anne siger:

    Hårh!
    Jeg er dybt misundelig. Er nu så træt af at være belejret af adskillelsesangst baby, at jeg bare drømmer hede drømme om at få begge hænder fri til at lægge vasketøj sammen.
    Men godt gået, ellers. Sejt. Og ja, der er ikke meget der kan måle sig med at kunne smide sig i en helt nyluftet, nyvasket, ny-altmuligt seng.

  3. Stine siger:

    Lyder som min påskeferie. Og så sidder man tilbage med spørgsmålet: “Hvad fan… har manden egentlig lavet?!”

  4. julie siger:

    Tjah… min var ude og spille fodbold med sig selv, og senere på legeplads med Klara. Og han malede vinduer på garagen. Så helt ueffen var han nu ikke 🙂

  5. Karin siger:

    Hej Julie,
    I forlængelse af Liberty-snakken vil jeg da lige tilføje, at der også er Liberty egen hjemmeside: http://www.liberty.co.uk/fcp/departmenthome/dept/fabrics?resetFilters=true
    KH
    Karin

  6. Julie siger:

    Anne – du skal da have en mei tai! OM på ryggen med den koalaunge!
    Og ja, jeg kunne godt bruge ferie. Eller barsel. Orlov. Kæft hvor var det dejligt at være hjemme, alle fire, i de sidste 5 dage her.

  7. Anne siger:

    Julie, jeg har en mei tai. Og der går ikke en dag, uden at koalaungen også på et eller andet tidspunkt befinder sig i den. På min ryg. Men hun gider ikke sidde der ret længe. Og nu har hun fundet ud af, at der er en effektiv måde, hvis hun vil ned i en fart – hun plukker mit hår af. Så kommer hun ned. Så går der to minutter. Så vil hun op og bæres. På arm. Igen.
    Barsel/orlov/ferie er fedt. Men mest, har jeg lært nu, hvis man ved hvad man skal tilbage til.
    Men ok, nu skal jeg nok lade være med at pive mere.

  8. Sanne siger:

    Lyder dælme som om du fortjente at se Titanic! 🙂

Der er lukket for kommentarer.