Klistret og sød

Nårh ja, jeg skal til Madonna koncert.

Her sker bare for meget, mand. Vi har alt for mange planer for tiden. Jeg havde næsten glemt det. Jeg har overhovedet ikke forberedt mig. 

Jeg aner ikke, hvad jeg skal tage på. Hvordan jeg skal komme derhen. Eller hjem igen. Om jeg overhovedet gider. Jeg mener, er det ikke bare sådan at man per definition bliver skuffet? Jeg kan sikker ikke se noget, lyden er dårlig. Fulde folk vil træde mig over tæerne og stå foran mig. Og jeg er kun 1.60. Jeg ved ikke, hvorfor jeg overhovedet gider.

Jeg er så træt. Og har to vabler efter at have travet rundt i Ålborg i monsoon agtigt vejr i går. Ja, jeg var lige i Ålborg. Jeg fløj. Elsker at flyve og oven over skyerne er himlen altid blå. Men vildt at tjek ind og ventetid tager længere tid end selve turen. Jeg mener, man når lige at sætte sig ned, få noget juice i et bæger, tage en enkelt tår, og så annoncerer de at de lægger an til landing og man må sluge resten af sin drink i en ruf. Kan ikke engang betale sig at unbuckle.

Jeg tror, jeg har ægløsning. Jeg er meget træt og depri. Ægløsning, eller måske det der piggy flu.

Nå. Hvis jeg er hu-hej oppe at køre når jeg kommer hjem igen, så hører I fra mig. Ellers går jeg bare i seng.

Men hun er da helt sikkert produceret med et lyserødt æg, hende her…

i aften - yay 

Advertisements

Om julesrules

www.thejulesrules.dk
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

7 svar til Klistret og sød

  1. iskt siger:

    I absolutely hate to be this person, but… Aalborg. Med dobbelt-a. Gæt hvor jeg bor… Håber du havde en fin visit her, trods det vilde vejr.

  2. Anne siger:

    Nå, men mens I andre diskuterer bogstaver, vil jeg da bare lige så stille gøre opmærksom på, at hvis du er lige så uoplagt og anti, den dag du skal til Coldplay, så er jeg villig til at overtage din billet. Du skal ikke engang betale mig for det. Siden det nu er dig.

  3. julie siger:

    Jeg veeeed det. Jeg valgte at være ligeglad i situationen.
    Jeg kunne faktisk godt lide Aalborg. I hvert fald den del af den, jeg kunne se gennem regntæppet. Gågaden var da hyggelig, gode butikker, super fedt børnebibliotek!

  4. julie siger:

    Aj, og normalt går jeg altså op i den slags med Aa og Å. Min mor hedder nemlig Aase, så det er en snak jeg kender til. Undskyld. Jeg skal aldrig dovne med bogstaver igen.

  5. Birgitte siger:

    Det er ifølge dansk retskrivning også korrekt at skrive Ålborg, men lokalt foretrækker man Aalborg, hvilket også betragtes som en autoriseret stavemåde, så I har begge ret. Bare lige sådan for god ordens skyld… 🙂

  6. julie siger:

    Ja ja, dansk retskrivning – en j u n g l e !
    Jeg boede engang på Ålandsgade. I den ene ende af gaden stod der Ålandsgade på skiltet. I den anden ende af gaden stod der Aalandsgade på skiltet. Også pænt forvirrende.

  7. iskt siger:

    Jeg har stor respekt for retstavningsordbogen, og bruger den selv flittigt. Men lige i dette tilfælde må jeg desværre overrule – Ålborg går bare ikke. Det ser jo underligt ud! Men lad nu det ligge, som vi siger her. I Aalborg.

Der er lukket for kommentarer.