Nu er jeg syg

Det går bare ikke godt med mig og bloggen for tiden.

Først var jeg uinspireret, så læste jeg for meget Twilight, så blev jeg udsat for svigtende netadgang – og det lider jeg stadig voldsomt under. Der må være et eller andet galt, et sted. Vi kan bare ikke finde det.

Og nu er jeg også syg. Hoster som en ryger, snotter som en snotunge og har måske også en lille smule feber. Men der er ingen hvile til de rastløse, eller noget. Således er denne uge helt udelukket at være syg i. Mandag – normalt fri, men i denne uge naturligvis meget vigtigt møde med eksterne samarbejdspartnere. Tirsdag, normalt en stille dag, men i denne uge naturligvis meget vigtigt møde med interne kolleger omkring Visioner for de næste mange års biblioteksbetjening i min arb.kommune. Åh ja, og med oplæg fra undertegnede. Onsdag – normalt en stille dag, virkelig velegnet til en sygemelding, men nej, ikke i denne uge. Får besøg af Fabelagtige Julia Lahme, og skal have det første af en række BabyBiblo arrangementer. Det kan jeg ikke gå glip af, og jeg kan under ingen omstændigheder overlade det til andre. Kun JEG kan brygge kaffe til Julia. Torsdag… måske kan jeg sove torsdag. Men fredag kommer Julia igen, på et af vores andre biblioteker, og så skal jeg være der igen og brygge kaffe og sørge for ting og rende rundt. Min fornemmeste opgave.

Nu, mens jeg sidder og skriver, er min netforbindelse røget igen. Jeg hader det, mand. Yousee – I bliver min død som blogger!

Nå, men jeg savner jer meget, og jeg tænker tit på noget jeg ville skrive. Jeg vil f.eks. gerne skrive mere om Twilight, for jeg er sygt meget fan og helt opslugt af det univers. Hvis bare man var 17 igen. Men man kan da lade som om… og være patetisk 33 årig småfed børnebibliotekar i nørde-t-shirt med påskriften Team Jacob (og nej, jeg gider ikke forklare det – læs bøgerne!)… men I får et billede, når t-shirten forhåbentlig ankommer med posten i morgen eller i overmorgen. Den bliver ugens lyspunkt.

Den, og så Julia.

Advertisements

Om julesrules

www.thejulesrules.dk
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

5 svar til Nu er jeg syg

  1. Lis siger:

    Jeg fejler nøjagtigt det samme som dig, Julie. Hvis det altså er nogen trøst. Det gælder i øvrigt både hvad angår twilight og snot!

  2. Mette siger:

    Er det så ikke pinligt at sige, at jeg har læst Twilight 2 gange og set filmen 5, på DVD vel at mærke. Jeg har kun læst New Moon 1 gang, og glæder mig som et lille barn til at se filmen, men er nødt at vente på DVD’en ? Hvorfor er jeg så nødt til at vente på DVD’erne ??? Jeg er 37…og ønsker lige her at være 17…og min datter er kun 9, og slet ikke gammel nok til det univers endnu….øvs !!!!
    Og god bedring, har selv lige brugt en hel dag sammen med toilettet :O(

  3. Kristina Carøe siger:

    Hvis din yousee trådløse forbindelse har den samme sygdom som min længe har lidt under (og som det tog mange fordømte yousee opkald at kurere), skal du bare skifte kanal på det trådløse modem (sæt kabel i modem -> skriv yousees ip adresse -> du kommer ind i modemmets opsætning -> skift kanal).

  4. julie siger:

    Tak Kristina – det vil jeg bestemt prøve!

Der er lukket for kommentarer.