Jeg er 1000 år gammel

– eller sådan føles det. Jeg er Egtved pigen, men uden bastskørt. Eller talje. Eller de der dreadlocks.

Tog til min søsters 30 års fødselsdag i går. Og jeg var virkelig en dårlig gæst. Jeg sad bare. Jeg sad, i ca. 4-5 timer, og så kørte jeg hjem igen.

Jeg mener, det startede allerede om formiddagen, hvor jeg vurderede at det var så koldt, at jeg kun ville komme ud til den fest, hvis jeg tog bilen. Så der røg det med at drikke noget. Og så kom jeg derhen og følte mig fed og overdressed og gammel. Og jeg kunne selv se, at de eneste gange jeg livede op var, når nogle begynte at tale om deres børn. Så nu er jeg åbenbart den type dame. Så ville jeg gerne være med. Heldigvis er der flere af min søsters venner der efterhånden har børn, og der var også en gravid til stede, og hun så næsten lige så død ud som mig.

Men jeg har jo ikke hendes undskyldning. Jeg er bare virkelig træt. Træt, tyk, flad, færdig. Jeg ved godt det ville hjælpe, hvis jeg var typen der løb en tur. Men så skal jeg købe løbesko og løbetøj, og ud over at det er dyrt, så synes jeg det er herrepinligt, som 33 årig småbarns mor at stå i en sportsbutik og forsøge at købe den slags. Så skal en eller anden skide frisk teenager fortælle mig om fordele og ulemper og støddæmpning og svedtransportering, og i sidste ende vil alle bukserne være alt for lange i benene og for stramme om livet. Og hvis det så lykkedes at købe noget – og finde penge til at financiere det – så skal jeg ud og løbe, og tænk så hvis jeg møder nogen jeg kender? Jeg vil miste al værdighed. Jeg ser så åndssvag ud, når jeg løber. Og jeg bliver SÅ rød i hovedet. Og lur mig, om ikke den eneste gevinst vil være enorme lægge og kæmpe lårmuskler, og ellers taber jeg ikke noget. Og alle vil kigge på mig, hele vejen rundt om damhussøen, og de vil tænke “tss, se lige det fede fjols, ved hun ikke at hun aldrig kommer til at tabe sig på maven af at løbe rundt her og se så fjollet ud?? Hvor dum er hun??

Nå, men så kørte jeg hjem og gik i seng og i dag føler jeg mig helt bagstiv, på trods af at jeg ikke drak noget, og ikke gik mere end en time senere i seng end normalt. Hvad fanden er det der sker?

Advertisements

Om julesrules

www.thejulesrules.dk
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

13 svar til Jeg er 1000 år gammel

  1. Inanna siger:

    Det er vintersyndrom. Jeg har det omtrent ligesådan. Jeg håber sådan at det går over når foråret kommer. Det SKAL det gøre. Ellers ender man sgu da med en depression.

  2. Anne siger:

    du skriver om mit liv – har tænkt alle de samme tanker som dig. Guuud, hvor kan man føle sig gammel og kedelig i en alder af 32 og mor til 2 😉

  3. Jennie siger:

    Det er godt du selv kan se det! Der er klart nogle røde blinkende lamper. Jeg giver dog Inanna ret. Det er vinter. Men selvsamme lørdag (altså i går) skulle jeg til hjemlige pige sushi middag. Og spørg lige om jeg var oplagt. Tricket er, at man tager KNALDrød læbestift på, for det forpligter jo, og så agerer man derefter. Det virker! Og lav lige et par sjofle men næsten også uskyldige tissemandsbemærkninger for en god ordens skyld…

  4. Pia (SB) siger:

    For ikke at nævne at kæk ung løbe-butik-gut skal pille ved ens tæer….GYYYYSSSS!!! Er stadig ikke helt kommet mig…gustent koncept.
    Tak for sidst Julie. Det var hyggeligt, og klart jeg hyrer dig som personlig shopper en dag :-*

  5. Takashimaya siger:

    Du skal da til spinning med mig og min veninde der har ambition om at være “Den fitteste, strammeste mor-til-3 i 30’erne i Kbh og omegn”!
    Jeg ved, at hun ikke læser med her, så jeg synes godt jeg kan tillade mig at skrive, at hun har et stykke vej igen. Men hun går til den i spinningbukser og spinningsko (og dem der har læst på Ekstrabladet, at man kan score i et fitnesscenter har aldrig set en flok kampsvedende kvinder i 30’erne med flere eller færre børn komme ud fra et spinninglokale iført stramme, stramme, STRAMME cykelshorts MED pude mellem benene! Men man hænger i, fordi man ved, at det er det værd når man har badet og skiftet tøj)

  6. julie siger:

    Seriøst, Taka, jeg besvimer næsten bare ved tanken. Jeg kan huske sådan en dag i gymnasiet, hvor vi skulle “teste os selv” i en idrætstime på sådan en cykel. Er du KLAR over hvor meget jeg kastede op bagefter?? Jeg forstår overhovedet ikke, at folk gør det frivilligt.
    Jeg vil hellere til yoga. Så kan jeg være fed og afslappet.

  7. julie siger:

    – men ud over det, har du fat i noget. Nogen at følges med – det ville være forpligtende og hyggeligt.

  8. Katrine siger:

    Julie… du trænger SÅ meget til en behandling! Kan du så se at droppe “hvad-mon-folk-tænker-om-mig”-tanker. Altså, altså.
    Folk tænker jo ikke en skid – udover hvad de skal æde til aften og at de vistnok skal ud at lægge en kage.
    Lad være at ærgre dig over, at du er dig. Du er en fantastisk udgave! Se dig omkring – folk er vilde med dig! Det eneste øv, der er, er det, du finder på inde i dit hovede.
    Selvsamme sætning sagde jeg forleden til min far. Han er stomi-opereret og er stadig meget bitter over det. Har haft stomi i snart 40 år. Han har afskåret sig selv fra SÅ mange ting i de år; Han har ikke svømmet, han holder sig fra selskaber med fremmede folk, han bryder sig ikke om at tage i teatret/ud at spise/overnatte hos folk.. you name it. Hvorfor?? Fordi han TROR, at folk vil synes, at han er ulækker og pinlig!
    Så han har valgt at forblive den mærkelige mand, der bare sidder og ikke vil noget.
    Julie, lad være at blive en mærkelig, gammel mand. Ik’?! Tak.

  9. julie siger:

    Åh Kat – du er sød og jeg ved du har ret. Sådan synes jeg også jeg plejede at være. Men jeg har godt nok fået gravet mig ned i et hul, her på det sidste.
    Jeg LOVER aldrig at blive en sær gammel mand. Måske en dame, med katte, og en stok som jeg slår ud efter teenagere med. Men ikke en mand.

  10. Takashimaya siger:

    Nu må du ikke tale mig fra det der spinning! Det jeg tænker er, (jeg har nemlig nærmest ikke siddet på en cykel de sidste 15 måneder) at ingen jo kan se, når man snyder til spinning. Så de første par gange har jeg bare tænkt mig at snyde lidt og ikke give den så meget gas

  11. julie siger:

    Men Taka… der vil jo stå sådan en fitnessnazist som består af udelukkende sener og hud og skrige af dig under hele seancen… de vil vride deres svedmættede håndklæder ud over dig, hvis du snyder. Det ved jeg bare.

  12. Betthina siger:

    Når du engang kommer i sving, vil jeg anbefale Damhus-engen istedetfor -søen, hvor man kan spare 1-2 km og dermed kommer hurtigere hjem til sofaen.
    Har selv knoklet frem&tilbage dernede indtil “det blev for koldt”, og det var hverken sjovt eller kønt.
    God kamp

  13. Linda siger:

    Ja, og hvis man ikke står op i sadlen sammen med alle de andre hele tiden, så er det altså meget let at se, hvem der har dårligts kondi. Men det kan man selvfølgelig vælge at ignorere, hmm
    Mht kæmpe lårmuskler og lægge, så kan det altå ikke lade sig gøre som kvinde, med mindre du begynder at træne på bodybuilder niveau, da du ikke har testosteron i kroppen til at bygge dem op 😉

Der er lukket for kommentarer.