Hvor er min stand-in?

Kender du de der dage, hvor du vågner kl. 04.30 ved lyden af dit yngste barn der i dén grad brokker sig inde i sin egen seng? Og så går dit barns omsorgsfulde far derind, blot for at konstatere at arvingen har lavet en ordentlig pakke til far, og at dagen dermed mere eller mindre officielt er startet? For hvor nemt er det at få sådan en til virkelig at sove igen, når hun først er blevet skiftet og trøstet (fordi hun er sur over, at det ikke er mor der kommer).

Og så står du op, hvad der føles som splitsekunder senere, og allerede dér ved du bare, at det bliver sådan en dag, hvor komfort vinder over fashion.

Således ifører du dig din t-shirt fra i går, fordi den ligger lige for, dér på gulvet. Og du sætter dit hår op i alle Moder Bibliotekarers frisure – den sjuskede knold i nakken. Du tager dine løseste bukser på, selv om de er lavet af turkis fløjl og i virkeligheden er for korte… sådan at man kan se en stribe af dine hjemmestrikkede uldne sokker mellem buks og sort, fordformet lædersko. Virkelig stilfuldt. Men du er så træt, at du helt ærligt er ligeglad, og hvis nogen alligevel siger noget som helst til dig i dag, er det på deres eget ansvar. Så de kan bare prøve at kommentere det.

Men det gør de ikke. Fordi resten af dagen kommer du til at stå og se så træt og muggen ud, at ingen i hele verden har lyst til at samtale med dig om noget som helst andet end de helt sikre spørgsmål a la “hvor står påskebøgerne?” eller “hvem var det der skrev den der bog der var anmeldt, måske i politiken, for omkring 4-5 år siden?” (og ja, de bliver faktisk lidt fornærmede, hvis det ikke lykkes at finde ud af det).

Uld vinder over nylon.

Cola vinder over vand.

Take away vinder over hjemmelavet.

Sofaen vinder, igen, over oprydning, rengøring, motion, venner, symaskinen, haven, boganmeldelser, net-projekter, madlavning og stimulerende leg med børn. Men altså, de er da selv ude om det. Sov dog. Og skid i dagtimerne. Bare et moderligt råd.

 

 

Advertisements

Om julesrules

www.thejulesrules.dk
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

13 svar til Hvor er min stand-in?

  1. Anette siger:

    Kunne du lige råbe de der moderlige råd, så de også kan høre af mine to krudtugler?

  2. Anette siger:

    Der sku’ stå HØRES…Sjusk vinder over retskrivning.

  3. ulla siger:

    Hjælper det på humøret at vide, at DU lige har fået mig til at storgrine og smile i hele femøren…ikk´? Hmm men det har du altså:-)
    Dit moderlige råd er allerede givet videre her i husstanden.

  4. Kirsten siger:

    Kan godt lide!
    -Altså ikke at du er træt 🙂

  5. Mulle siger:

    Hørt hørt hørt hørt
    Sidder selv med daggamle børne-tandpasta skjolder på ærmerne

  6. Julie siger:

    DET er fandme fashion, Mulle!

  7. Anne Lotte siger:

    Hørt!
    Det er jo totalt mig du beskriver der.
    🙂

  8. julie siger:

    Lena dog… du lyder helt træt?
    Og jeg vil gerne slå helt fast, at vi alle sammen som regel finder bogen. Det er faglig stolthed.
    Mht manden, så har han fået sin nattesøvn hver evig eneste nat de sidste 2+ år, og det var hans eget forslag, at det nu er hans tur. Jeg har ligget i ske med Agnes siden hun blev født, og ammet hende om natten indtil nu. Jo, sgu. Men nu synes vi, at vi vil være alene i soveværelset ind i mellem, og at hun ikke skal ammes så meget mere, og det er for svært for hende at gå med på den, hvis hun fortsat ligger i arm med mig. Så nu putter han hende inde på pigernes værelse, og han går derind alle de gange hun vågner, for der er da vist ingen, der ikke vil mere at jeg har gjort min pligt og mere til, og at det er fair nok ikke at amme en 2 årig om natten længere?
    Men det vil hun altså ikke acceptere, hvis det er mig der går ind til hende. Har vi forsøgt mange gange.

  9. TAK. Dit indlæg fik smilet frem på mine læber. Dine ord er så livlige, at jeg kan se det hele for mig, også de hjemmestrikkede strømper og fjæset på den sure besøgende på biblioteket. Tak, altid en fornøjelse.
    Kh
    Lykke

  10. Lena siger:

    Hej Julie
    Det er helt fair ikke at amme en 2-årig. Og jeg ved godt at nætterne har hængt på dig, for det har du vist beskrevet et sted engang. Min kommentar var vist mere berettiget til mig selv, men jeg har allerede gjort kl. 5.30 til ynlingstidspunktet, så du fik den i stedet for.
    Jeg ved til gengæld ikke helt om jeg tror på at du var så sur som du påstår. Har personligt aldrig set en sur bibliotekar.
    Humøret har det bedre her. Efter jeg har syet med sort tråd hele morgenen, gik jeg over til hvid.
    mvh Lena

  11. julie siger:

    Godt med trådskifte, Lena 🙂
    Nej, så tidlige morgner bliver bare aldrig mine bedste tidspunkter. Jeg er slet ikke klar til dag, så tidligt.
    Men jeg var faktisk ikke så muggen på job, det har du ret i. Det lykkes mig aldrig at være sur dér, for jeg elsker det ret meget. Men alle siger da altid at “bibliotekarer er sure” – du er den første jeg har hørt sige det modsatte. Men jeg er enig med dig, jo. Vi er generelt ikke særligt sure.

  12. Lena siger:

    Hvis det var “min” bibliotekar havde hun helt sikkert fundet bogen. Jeg kan komme med forkert titel, ikke huske forfatteren men kun forlaget (måske) og alligevel gå derfra med bogen i hånden.
    Men min bibliotekar har også gjort en dyd ud af sit komfortudseende og har ikke de spekulationer klokken 5.30 om morgenen, da vores bibliotek først åbner kl. 9. Hun har sikkert heller ingen små børn, men til gengæld en eminent intuition og flair for at få edb-en til at føre hende på sporet af bogmysteriet.
    Hvorfor ikke bare gøre kl. 5.30 til yndlingstidspunktet? Så bliver ble-lorten til en win-win-situation. Hvis altså du selv står op og tager den. Lad dog den stakkels mand få sin søvn. Så kan han til gengæld tage sig af madlavning, oprydning, rengøring og den stimulerende leg med børnene og lade dig hvile på sofaen uden nederlagsfølelse.
    Siger hun og går ind ved siden af for at skrige i fred over to uger med afbrudt søvn fordi ellers gennem 2 et halvt år totalt tissefri dreng leverer en våd seng HVER NAT med dertil hørende sengetøjsskift og -vask. Nat og dag.
    Tror lige jeg trænger til en tur på biblioteket for at lade op.
    Og jeg der er helt holdt op med at læse (fra 1 bog pr dag til INGEN overhovedet) bare fordi Priapus, som jeg havde set så meget frem til viste sig at være en total dødssejler. Jeg kan virkelig ikke kæmpe mig igennem de første 100 sider, som ellers altid er mit mål for den slags bøger. (For eksempel “Tirsdag Formiddag” (René) som jeg har læst fire gange (fra side 100 >).)
    Ja nu fik du så lige hele badulledejen. Gider nemlig ikke blogge mere hos mig selv. Tænk hvis jeg skrev sådan noget her og så fik kommentarer som denne her?
    Nej så hellere lade helt være.

  13. Sanja siger:

    Åh ja, kender det godt, suk. I går aftes opdagede jeg at der var lækkert, indtørret havregrød på mit ærme (og det var så fra i forgårs, for prinsessen spiste selv sin mad i går), nam nam. Og lidt mere suk.

Der er lukket for kommentarer.