Der findes andre butikker i London end Liberty

Joh, det gør der. Man skulle ikke tro det, men jeg så det selv. Her er nogle af dem jeg så.

Irregularchoice.com – skøre, vilde sko. Købte ikke nogen.

Tabio. Hel butik fuld af håndlavede japanske strømper. I alle farver, størrelser osv. Købte ikke nogen.

The apple of London, eller et eller andet med æble, hed den. Lå ved siden af de japanske strømper og solgte tøj og håndarbejde, i sådan et omsyet, retrosjovt look. De søger en fuldtids assistent, så hvis nogen trænger til luftforandring, såå… Dér købte jeg heller ikke noget.

Desigual. Meget farverigt, som en kommentator også sagde. For dyrt for min smag så dér købte jeg heller ikke noget, men min veninde her midt i billedet kom hjem med en ny flot grøn frakke. OMG, alle spurgte til den. Total talk of the town.

Her kan du se den bagfra

Tror, det var det dyreste der blev købt på hele turen. Skarpt forfulgt af diverse sko og mine indkøb i Liberty. Nårh ja, Liberty… synes du, du kan se det, der i baggrunden, bag frakken? Det kan du da vist også.

Desværre/heldigvis var klokken mange da vi kom forbi L.K.Bennet hér, så der fik jeg heller ikke købt noget.

Ivrige læsere af Sophie Kinsellas bøger om shopaholic´en vil genkende navnet som en af hendes favoritbutikker.

Næsten lige ved siden af lå den her lille brugskunst butik. Glemte helt at se dens navn i min ophidselse over alle de her ugler og babuschkaer. Kan godt være ugler og babuschkaer er so last season, men de er fandme stadig nuttede. Den var lukket, så jeg købte ikke nogen – ville heller aldrig have været i stand til at vælge.

 

Advertisements

Om julesrules

www.thejulesrules.dk
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

6 svar til Der findes andre butikker i London end Liberty

  1. Årh, elsker at de der ugler har ‘fjer’

  2. Kirsten siger:

    Hold da helt op en masse ikke-køb du har gjort dig 😉 Ret flot.

  3. Julieumulie siger:

    OMG selvom vi havde den derbud med ugler- ugler er dumme chat, så gad jeg altså virkelig godt ha dem der i min seng. Nååååehhh!!! Må i gang med symaskinen!!!

  4. Maja siger:

    Ih, du har haft en fantastisk tur – hvor dejligt!
    Og får virkelig kriblen efter at komme afsted – har heldigvis allerede lagt planerne: til juli er det afsted! Først 5 dage i London, og så rundt i Syd- og Østengland i bil. Glæder mig 🙂

  5. Anette siger:

    Ha-lige-lo. Du har da opfundet et nyt koncept for shopping, der er absolut gratis.

  6. julie siger:

    Er vist ikke et helt nyt og uprøvet koncept 🙂 – vinduesshopping er da en gammel sport. Og så er der den moderne variant – ghostshopping, hvor man fylder indkøbskurven i diverse netbutikker, og så skynder sig at lukke browseren ned inden man trykker køb.

Der er lukket for kommentarer.