Vand til elefanterne.

Jeg blev færdig med Sarah Gruens Vand til elefanterne i går. Jeg startede på den søndag. Så ja, det er en nemt læst bog. Den er godt skrevet, det er ikke noget indviklet sprog og handlingen er, som Agnes ville have sagt det for tiden, “rigtig meget meget god”.

Den handler om Jacob Jankowski, der er barn af polske indvandrere i 1930´ernes USA. Han læser til dyrlæge og skal overtage sin fars praksis. Men desværre omkommer begge hans forældre lige inden hans sidste eksamen, banken overtager huset og Jacob har intet og ingen.

cirkusprinsesser
 

Ved et tilfælde havner han på et cirkustog, og ender med at få arbejde som deres dyrlæge og dyrepasser. Det er et barskt miljø, med fattigdom og nød, men han oplever også venskab og kærlighed.

Jeg vil helst ikke afsløre alt for meget af handlingen, men det er en skøn fortælling og jeg kan sagtens se den som film og glæder mig til næste år, hvor den kommer i biografen. Jeg kan også sagtens se Robert Pattinson i hovedrollen. Jeg tror faktisk, han vil være helt perfekt som sådan en 23 årig dyrlæge/fattig fyr/cirkusmand.

jes 

 

Om julesrules

www.julesrules.wordpress.com
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , . Bogmærk permalinket.

7 svar til Vand til elefanterne.

  1. Betthina siger:

    Selvom jeg normalt hader cirkus og gøglere, må jeg indrømme at den er fantastisk, og helt sikkert skal læses igen om 10 år når jeg har glemt den🙂

  2. Pia Masen Pattinson siger:

    Uhhh Julie…det er da vist helt sikkert et projekt for eventyr-bif-klubben det der, hva’! Glæder mig allerede🙂

  3. Céline siger:

    Hey Julie
    Long time…..😉
    Nå men kunne bare ikke lade være med lige at smide et hej ovenpå at ha læst din anmeldelse.
    Jeg har været igennem den, bare på engelsk – den er helt ok, især hvis man har Rob på næthinden men man læser den😉
    Knus fra Céline

  4. bish siger:

    YES!!!! er lige kommet tilbage fra ferie i Frankrig…. sidder her to timer efter ankomsten hjem og ser at du allerede har postet mange indlæg, dejlig – så skal der hygges🙂

  5. Ann-Therese siger:

    Den skal jeg da læse! Tak for tippet – har derfor netop bestilt den på mit lokale bibliotek :o)

  6. Hulemor siger:

    Dejligt med dine anmeldelser og anbefalinger af læsestof. Inspiration til en evighedslang reservationsliste…uhm

  7. Alice M siger:

    Og jeg kan saa overhovedet ikke finde den i online butikkerne som bog paa dansk – kun paa engelsk og soM lydbog. Maa vidst bestille paa biblioteket istedet.

Der er lukket for kommentarer.