Jeg håber aldrig I kommer til at møde min søster!

– for så betyder det, at I har født et barn på under 1200 g. og er indlagt på afd. 2, neonatal, på Riget. Men HVIS I nu gør, så vil I være i gode hænder. For i dag fik verdens bedste nyuddannede sygeplejerske sit drømmejob. Endelig. Neo havde sparet så meget, at de nu måtte ansætte nogen og det blev min søsters første og eneste jobsamtale som uddannet sygeplejerske.

Jeg vidste bare, at hun ville få det job så snart de så hende. For hun er det mest empatiske, rolige, omsorgsfulde menneske i hele verden. Og hun er smuk og klog. Og rar. Og god ved børn og dyr. Og taler flydende spansk og laver god mad og elsker at gøre rent. Hun har også nogle seje tatoveringer. Og er single, hvis det er?

Med hensyn til mig og dommedagsstemningen, så er det lettet lidt. Det hjalp med nogle gode kolleger i dag og 4 luft affugtere leveret af falck. Og så fik vi det nye alt for damerne, til biblo, og der var sådan nogle pæne tørklæder med, designet af Julie Fagerholt for Heartmade og af Rützou. Og dem fik jeg. De er mega pæne, så hvis jeg var jer, ville jeg stå nede i døgneren så snart de nye blade kommer i handlen i morgen. 

Ellers tror jeg, jeg er kommet på noget der vil hjælpe på mit regnvejrstungsind. September. September vil hjælpe. Septembers himmel eeeer så blå, dens skyer lyser hvide! Og lydt vi hører lærken slå, som før ved forårstide. Tror i ikke? Jo. Og der er jo ikke længe til.

Noget andet, der nok ville hjælpe var f.eks. hvis nu jeg skulle på en 14 dages rejse til USA. Med alt betalt. Og et mega fedt og fagligt program. Nårh Gud ja, hvor pudsigt, det SKAL jeg jo!

Til september.

Advertisements

Om julesrules

www.thejulesrules.dk
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

8 svar til Jeg håber aldrig I kommer til at møde min søster!

  1. Johanne siger:

    Hurra for din soester, velfortjent droemmejon hun der har faaet.
    Hvornaar loefter du sloeret for hvor i USA det er du skal hen?

  2. Charlotte siger:

    September bliver toppen! 🙂 Sikkert også for os som ikke skal på fed tur til USA…
    Og du har ret i at jeg faktisk ikke har så meget lyst til at møde din søster. For den slags sygeplejesker har jeg mødt nok af. Ikke at de ikke er skønne kvinder, for det var de virkeligt, dem jeg mødte på GN for 4 år siden da jeg fødte en skøn unge med hjertefejl. Jeg kan huske alle ansigterne, alle de venlige smil, al omsorgen og al den viden og ekspertise de bar med sig.
    Jeg er sikker på at din søsters ansigt også vil brænde sig ind på nethinden hos alle de forældre hun kommer i kontakt med, tillykke til hende med jobbet.

  3. Ann-Therese siger:

    Så skal din søster være kollega med min søster ;o) Hun har været dér i mange år efterhånden og er super glad for jobbet og afdelingen, så mon ikke din søster også bliver det?

  4. Anne siger:

    Yay for din søster og det job. Send et tillykke videre – hvor er det godt!
    Og dejligt at høre at det er lidt mindre dommedag efterhånden, og også at bøgerne har det bedre. Og jeg forsøger at have et princip om, at jeg gider være misundelig, og da slet ikke når det er på mennesker som jeg under alle mulige gode ting. Men den 14 dages ting der, den kan jeg altså godt unde dig, samtidig med at jeg er pænt misundelig. Multitasking me.
    Ham min mand har lige budt på et samuraisværd på dba.dk – så jeg synes faktisk ret meget at jeg har fortjent at komme lidt ud.
    Nå, jeg har noget der skal hækles. Hejhej.

  5. Marie siger:

    Stort tillykke til din søster!!
    Uuuuh og tvilling med september-USA. Bliver skønno, du…SKØNNO!!

  6. Agnete siger:

    Kæmpe tillykke med søs! Hvor er hun go.
    Skal vi forresten løbe i aften – hvis altså ikke det regner?
    Knus, A.

  7. Julieumulie siger:

    Tillykkkkeeeeeeeeeeee til Mette!!
    Btw. Kigger stadig efter en mr. lååååwar til hende 😉 dog mest til mig selv 😀

  8. julie siger:

    Helt fair, Julie. Det er med den slags som med flysikkerhed – man skal tænke på sig selv først.
    Og tak til alle andre – vi er også meget lykkelige 🙂

Der er lukket for kommentarer.