Av

Jeg ved så ikke om det er Nemesis eller om en eller anden misundelig sjæl sidder derude med en voodoo dukke – men fredag eftermiddag, omkring kl. 16, mistede jeg så hørelsen på mit højre øre. Fuldstændigt.

Prøv at høre, jeg er ked af at jeg vandt de pakker så, okay? Men behøver det gøre SÅ ondt?

I følge vagtlægen er det noget undertryk, og ikke betændelse, fordi jeg ikke har feber. Jeg ved bare, at det gør svineondt og at jeg ikke kan høre noget i højre side.

På den anden side, så er begge børn så sure og kommanderende, at jeg af og til ville ønske jeg var døv på begge ører. Agnes især… kæft det klæder hende ikke at være tæt på 3 år. 

Hvad hun mangler i sociale kompetencer og manerer, har hun så tilgengæld i fantasi. Således var det i hvert fald ikke hende, der ødelagde en af glaskuglerne på det juletræ vi pyntede i går. Nej nej, det var en meget stor fugl, som fløj hen og hakkede i den. Og da hun var med sin far på apoteket i går, efter piller til mig og mit øre, bildte hun en gammel dame ind at Kristoffer var hendes onkel. I hvert fald ikke hendes far.

Hvor kan man vinde en spa-ferie for en? Point me in that direction!

Om julesrules

www.julesrules.wordpress.com
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

4 svar til Av

  1. julieumulie siger:

    Ihhh ejj æv altså!!!Lå i går og bandede mit køleskab, der står halvt inde i et skab i soveværelset, mega meget væk. Det er en super sej løsning. Større køkken til mig, men lå altså og tænkte at det ville være sej at være døv når man skulle sove, men kan godt se jeg skal passe lidt på det ønske!!!

  2. Maria siger:

    Du kan vinde en hus på landet ferie med brændeovn og hjemmebagte boller for en. Du skal bare sende en sms til det rigtige nummer og så vupti har du vundet. Gevinsten kan indløses stort set hele året.
    Ang. det med fantasien og Agnes. Har hun monstro hørt Chris og Chokoladefabrikken?

  3. Ann-Therese siger:

    Hahaha, du er sjov. Jeg kan virkelig godt genkende det med den 3-årige. Har jo ligesom selv en i samme model. Nøj, de er en prøvelse nogle gange (som i tit!).
    Rigtig god bedring med øret. Se at få dig noget feber og penicillin ;o)

  4. Jeg vil spare dig for det-går-over-klichérne, men faktisk synes jeg, at børn bliver mere og mere lækre jo ældre de bliver. Også selvom de bløde bildæk forsvinder og reflektionen lister sig ind osv. osv. Av, det lyder ondt med det øre. God bedring J.

Der er lukket for kommentarer.