Cous cous, ikke bulgur!

Jeg kan se i min statistik, at nogen virkelig prøver at finde min opskrift på cous cous salat – men vedkommende søger hele tiden på bulgur (kombineret med mit navn og bloggens navn).

Det er derfor du ikke finder det – det er ikke bulgur jeg bruger, det er cous cous. Og opskriften er her!

Til fire personer:

En hel agurk, snittes i små tern. Et rødløg, i meget små tern. En ordentlig dusk persille – grov eller alm, som du nu foretrækker den. Et par gode modne avokadoer i tern. Oliven, feta, kikærter – efter behov og smag. Det mætter meget mere med kikærter i. Og så hælder du cous cous i en lille skål (jeg plejer at bruge børnenes melamin morgenmads skåle) og fylder op til et par cm. fra kanten. Og hælder spilkogende vand over, så det lige dækker med en halv cm. ca. Lad det stå og trække nogle minutter, til alt vandet er suget ind i kornene og så kan du skrabe det løst og hælde det i salaten.

Hvis man bruger god blok feta og gode oliven (jeg elsker de soltørrede fra føtex) så behøver man ikke dressing. Avokadoerne fedter det også.

Det smager også godt med stegt/kogt kylling i, rester af lammekølle, rejer eller små krydrede lammekødboller. I går fik vi det med chili-lamme-pølser inde fra den marrokanske slagter på Rantzausgade og det var en guddommelig kombi!

Om julesrules

www.julesrules.wordpress.com
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget . Bogmærk permalinket.

6 svar til Cous cous, ikke bulgur!

  1. Marie-Louise siger:

    Tak Julie. Jeg fandt det dog til sidst i mine gemmer på computeren.🙂 Kunne huske at du havde skrevet om en fantastisk salat, og i min note på computeren stod der så også ‘Man tager noget bulgur, eller couscous – egentlig er det sidste bedst fordi det er det med de mindste kerner’, så jeg havde skam også skrevet cous cous på indkøbssedlen.🙂 Nu glæder jeg mig til at sætte tænderne i det på søndag, når vi får gæster til grill. Uhmmmm.🙂 Håber I øvrigt at I har det godt. To store lækre tøsebørn du har dig.🙂 Mange hilsner Marie-Louise

    • julesrules siger:

      Nej hvor skægt! Var det dig der ledte efter det!? Håber også I har det godt allesammen.

      • Marie-Louise siger:

        Ja, det var mig, der gik lidt amok på Google. Og nu printer jeg altså opskriften ud og lægger den i køkkenskabet!! Vi har det også godt. Men jeg synes godt nok, at tiden flyver afsted. Lige om lidt har jeg en 8 årig??!!??

      • julesrules siger:

        I know!! Hvad skete der lige? Bor I stadig i udlandet?

  2. Rikke siger:

    Hehe, like a lot.

  3. Marie-Louise siger:

    Ja, det gør vi. Og det ser ud til, at vi bliver hængende. Nu starter lillebror også i skole, og vi er glade for at bo her, så det bliver sværere og sværere at bryde op. Men spørger du E, som er født her og aldrig har boet andre steder, så er hun dansk, flytter til Danmark senere for at bo ved siden af mormor, og skal KUN have en dansk mand, så hun slipper for at tale tysk derhjemme. Men hun vil så komme og besøge mig – og tage dansk mad med. Det er lidt sødt.🙂

Der er lukket for kommentarer.