Update Update!

Er ankommet til Ærøskøbing efter nærdødsblæsende sejltur fra Drejø. Har sovet dårligt pga dryppende kondensvand i ansigt. Og treårig roterende om egen akse. Er træt af regn. Har gået ved siden af Bubber. Der muligvis filmer til sin næste provokerende tv udsendelse; “Bubber og kernefamilien blæser inde i alt for lille og våd båd”.
Er tilsyneladende også 9 årig krabbefisker fanget i 35 årig husmors krop, der ligger med bagdelen i vejret og fisker med net og klemme, mens de RIGTIGE børn spiller på iPod og vil have pomfritter. Skide københavnersnuder.

Har udviklet forkærlighed for romaner af Nevil Shute (fås for to kroner på alle loppemarkeder) og sommersby med solbærsmag. Det lugter da i det mindste lidt af sommerferie. Eller af fisk.

20110723-080137.jpg

Om julesrules

www.julesrules.wordpress.com
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

4 svar til Update Update!

  1. Christina siger:

    Åh, jeg har lige fundet din fantatiske blog. Her vil jeg helt klart læse med fremover!!😉

    Sommer hilsner fra
    Christina (cslyngaa)

  2. Karen siger:

    Ihh Drejø! Skøn sommer-ø hvor jeg har tilbragt mange ferier med min bedste veninde. Hendes familie har nemlig et dejligt (næsten) faldefærdigt sommerhus dernede. Den ø tager sig dog bedst i ud i solskin (som så mange andre (øer og mennesker!))

  3. Kirsten siger:

    Vil gerne istemme mig Skide Regnvejr! Er i sommerhus på ellers fine Fyn med hele familien. Vi er vist 26, så der er virkelig behov for at komme ud.

    Hvad nu hvis du tabte ipod’en i vandet, så kunne københavnerungerne da fiske efter den?

  4. Rikke siger:

    Åh, kender det med at sove med kondendryp på næsen, når jeg sov i spidsen af forældrenes båd – fik det løst ved at sætte en klemme i klemme (no pun intended) og så et viskestykke under lugen, hvor kondensen samlede sig.

    …bådsferier … øj hvor minderne kommer tilbage – men dem der blev afholdt i høj himmel og sol står alligevel mest klart frem😉

Der er lukket for kommentarer.