appBefalinger

Nå, men jeg har bare længe tænkt over, at jeg ville dele de her app´s med folk. Jeg bruger min tlf. til alt muligt, og her er to af de ting jeg ikke havde set komme, men som jeg er overraskende glad for at bruge den til:

Godnathistorier til børnene.

Det startede egentlig med at jeg havde ondt i halsen og skulle putte to børn alene. Jeg gad simpelthen ikke læse op i 30 min. og så synge mig hæsere i endnu 30 min. (eller til de sover). Jeg tænkte “min iPhone må have løsningen” og det havde den jo. Det har den altid.

Først fandt jeg nogle rigtig gode lydbøger med billeder til, via Gyldendal Lyd, inde i app store. Vi er især glade for alle dem af Jacob Martin Strid – Mimbo Jimbo og Lille Madsens hus, og jeg er slet ikke færdig med at more mig over Lille Frø, indlæst på sønderjysk. Man kan også køre dem som lyt og læs bøger, hvor de ord der læses højt markeres med gult, og det er især Klara glad for. Eneste minus er, at jeg synes de er lidt dyre i forhold til andre apps, men på den anden side har vi virkelig brugt dem meget, så de har været prisen værd.

Der ud over fandt jeg en gratis app (den er ikke gratis lige for tiden, nu koster den 6 kr.) som er på engelsk og hedder Nighty Night. Den er helt fantastisk sød og indgår nu som et fast aftenritual for mig og Agnes. Jeg oversætter bare det de siger på engelsk og resten kan hun sagtens gøre. Den fungerer helt perfekt på iPhone, det gør ikke noget med den lille skærm, men jeg kan godt se, at den også er flot på iPad:

Man kan trykke på de vinduer der er lys i, og bag hvert vindue bor et dyr. Man kan trykke på dyret, der så gør forskellige ting, og så skal man slukke lyset for dyret, så det kan lægge sig til at sove. Til sidst sover de allesammen og så mangler man kun barnet. Agnes elsker den simpelthen.

Sidst men ikke mindst, har jeg opdaget, at jeg kan lide at falde i søvn til bestemt støj. Jeg kan ikke huske, hvordan det startede, men jeg tror jeg faldt over den ved et tilfælde, fordi jeg sad og kiggede på hvilke apps der lige var gratis den dag. Og nu sover jeg til junglelyde, hvis der er for meget larm udefra. Den hedder Jungle relaxation, men jeg kan ikke finde den igen lige nu – til gengæld finder jeg rigtig mange andre i samme stil, nogle gratis og nogle til overkommelige priser. Du kan jo selv se på det, hvis du har en iPhone og vil sove i en jungle.

Om julesrules

www.julesrules.wordpress.com
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , . Bogmærk permalinket.

Et svar til appBefalinger

  1. Cecilie siger:

    Du ender med at blive den nye, danske iPhone mom🙂 http://geekgirlrevival.blogspot.com/2011/06/iphone-mom.html

    Bortset fra det kender du så Sleep Cycle? (http://geekgirlrevival.blogspot.com/2011/02/smart-morgenvkning.html) Den bruger jeg rigtig meget

Der er lukket for kommentarer.