Sådan!

Så lykkedes det satme! Efter en lille uges langsom afvænning/tilvænning, sover yngsten igen inden 20.00. Sådan Mofo´s, sådan skal det være! Væk med hæslige ferievaner. Så kan man nå at se Sporløs og alt det shit! Genfinde sin indre hjernefred i ro og mag, og smøre ting på fødderne og drikke the, uden at være nødt til at blive oppe til kl. 00.00 for at nå det hele.

Lige med min venstre hånd, vil jeg også gerne anbefale dig en krimi. Den hedder Kragepigen og ser sådan her ud:

Den er ikke helt ny, den kom i foråret engang, men jeg fik den først læst her i ferien. Ferier er krimitid, det ved alle. Og den er meget spændende. Og uhyggelig. Og godt skrevet. Og slutter den total åbent, og der kommer to mere. Jeg synes den er bedre, end den der med pigen og ilden – du ved, hvadfor en jeg mener. Min mor har lånt den og også læst den, og hun er også meget begejstret. Nu er min far i gang med den.

Kort fortalt, er det en kvindelig politidame, der er ret alvorlig og som har en irriterende kunstnermand og en forsømt teenagesøn. Og så er der en dame-psykolog, som har en dunkel fortid og så er der en masse små drenge, som ingen savner eller kender til, før de pludselig dukker op rundt omkring og er meget døde. Jeg kan varmt anbefale den.

Hvis du hellere vil læse noget “rigtig litteratur” og hvis du er obs på jordens undergang, ligesom mig eller Jennie, så kan jeg varmt anbefale den seneste apokalypse roman. Den er af Margaret Atwood (eeeelsker hende, især den med Tjenerinden!) og hedder Syndflodens år.

Den foregår i en måske ikke så fjern fremtid, hvor Jorden er lidt som vi kender den, og også meget anderledes. Vi følger en gruppe der kalder sig Guds Gartnere, som forsøger at leve i pagt med naturen og genbrug osv, men de venter på Den Vandløse Syndflod. Der er to fortællere, kvinderne Ren og Toby, som er to af de eneste overlevende, og de fortæller historien i en række tilbageblik. Som altid i Atwoods bøger er der god, underspillet sort humor og et behageligt sprog, der væver en fortælling man bliver suget helt ind i. Jeg er i hvert fald lige på nippet til (igen) at begynde at oprette Ararat-depoter med dåsemad osv, på udvalgte steder i kælderen.

Og nu har jeg jo tiden til det, nu hvor ungen sover i god tid.

Om julesrules

www.julesrules.wordpress.com
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Sådan!

  1. Pollyanna siger:

    Tak for anbefalinger🙂 Jeg eeelsker Margaret Atwood og specielt Tjenerindens fortælling og har faktisk Year of the Flood stående på hylden(får bare ikke læst så meget som jeg gerne ville – øv) Har oplevet Margaret Atwood til en gæsteforelæsning på KUA i 80erne, lille dame med kæmpe hat og enorm personlighed – hun var bare skøn🙂

Der er lukket for kommentarer.