Bedste børnebog ever?

Det er meget meget svært kun at vælge en. Der findes ikke kun en. Men hvis jeg skal nævne en af de mange, som jeg synes er den bedste børnebog nogen sinde, så er det Lånerne, af Mary Norton. Og de efterfølgende i serien.

Jeg læste dem selv første gang da jeg gik i folkeskolen – jeg kan ikke huske på hvilket klassetrin, men måske har det været 2.-3. kl. Det er ikke fordi de er svære at læse, men de er efterhånden af ældre dato, så der er en del ord man skal være lidt større for at kende. De handler om Låner folket, som er bitte små og bor under gulvet og inde i væggene. Og hver gang du ikke kan finde dine hårelastikker, dine knappenåle, sy sakse, frimærker og alt det andet småtteri der altid er væk når man skal bruge det, så er det fordi Lånerne har lånt det. Det er hyggelige og søde historier, men de er også spændende, for det gælder om ikke at blive opdaget og i bøgerne må Lånerne igennem mange nervepirrende eventyr. Det er Arrietty, en halvstor pige, der er fortælleren. Hun bor sammen med sin mor og far under gulvet i Det Store Hus. Men hun bliver set og de må flytte og det kommer der mange oplevelser ud af.

Den første bog er vist engang blevet filmatiseret med John Goodman som Låner Far, men jeg tror ikke jeg har set den og jeg tror egentlig heller ikke det er stor kunst?

Det er det her til gengæld. For se nu, hvad vi kan nyde i juleferien! Magi møder magi! Hayao Miyazaki møder Arrietty! Den får dansk præmiere d. 28.12. og jeg skal helt sikkert ind og se den sammen med Klara.

Om julesrules

www.julesrules.wordpress.com
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , . Bogmærk permalinket.

10 svar til Bedste børnebog ever?

  1. Anne Christine siger:

    OMG!!! Jeg var lige klar til at skrive et svar der handlede om Roald Dahl: “Heksene”, men så læste jeg dit indlæg færdig, og så er det jo bare HELT VILDT. Nøj hvor skal jeg også ind og se den med drengene! Jeg har vist ikke engang bøgerne – tror nok de står hos min søster – Gad vidst om jeg kan nå at låne dem hos hende og læse højt af dem? Så skidt med at vi er midt i Percy Jackson 3 lige nu.
    WOW WOW WOW hvor jeg har fået noget at glæde mig til😀😀😀

  2. julesrules siger:

    Aj, men Heksene er jo også i top 1. Den er genial. Den dag i dag nærstuderer jeg altid folks næsebor, for at se om de er hekse eller ej…

  3. Anne siger:

    Og jeg glæder mig HEEEELT VILDT!

  4. Pollyanna siger:

    Mine børn elskede Lånerne på film, tror dog aldrig vi fik læst bøgerne for dem. De elskede også Niels Karslson pusling og Ole og koglefolket(de bøger elskede de big time) Mon ikke der er noget facinerende ved tanken om en verden, der er lillebitte?

  5. Eva R. siger:

    Lånerne er udsolgt fra forlaget – så den bog kan kun lånes (eller købes antikvarisk).
    Jeg tror, min 9-årige papdatter og jeg skal en tur uden far og lillebror i biffen 1. juledag og se filmen, jeg elsker Miyazakis film!
    Filmen har nemlig premiere 25. december – i alle tilfælde i Grand i København🙂

  6. Stine L. Hansen siger:

    Jeg er SÅ træt af Barbaparpa, og jeg trænger i den grad til inspiration af gode børnebøger til
    de unge mennesker på to år. Kan du som eksperten komme med gode forslag, inden der for alvor skal shoppes julegaver? Det ville være SÅ godt, jeg stoler I den grad på din dømmekraft. Tak.

    Bedste hilsner
    Stine

  7. Karen siger:

    Uh Lånerne var også mine all time favorites da jeg læste børnebøger bare for mig selv – Og skønt at se at Miyazake har taget figurerne op i sin film. Ved dog ikke om min datter på knap 5 er parat til at se den i biografen. Men ellers må mor her jo bare tage afsted alene😉

  8. Kian siger:

    Åh – jo. Jeg kan også godt huske Lånerne. Jeg fik dem læst højt af min Mormor, det var bogklubudgaven fra Gyldendal. Hun var i mange år medlem af Gyldendals Børnebogklub – dog i mit navn – for man kunne bestemt ikke være medlem af en børnebogklub når man er voksen!
    Det højtlæsningen husker aller bedst fra min barndoms besøg hos min Mormor og Morfar.
    Jeg er overbevist om, at hun lærte mig at elske bøger og fik mig til at ville være børnebibliotekar..

Der er lukket for kommentarer.