Nytårsforsæt

Jeg har et super hemmeligt nytårsforsæt. SUPER hemmeligt, siger jeg dig. Og det handler ikke om at blive gift, eller om at få flere babyer eller om at duske nogen kendte. Det handler heller ikke om at tabe sig, eller om at holde op med/begynde at ryge. Det handler heller ikke om at løbe, forberede en triatlon eller en ironwoman eller et one-woman-comedy show.

Det handler heller ikke om at tale mindre i telefon, bruge mindre tid på internettet, læse flere bøger, lave sundere mad, spille mindre wordfeud, tale pænere til katten og/eller børnene eller at ringe oftere til min mor.

Det handler heller ikke om, at leve økologisk eller ikke forbruge noget i 2012 eller kun genbruge eller klunse. Det handler heller ikke om at dyrke mine egne råvarer, kun tage kolde bade eller altid slukke lyset. Det handler heller ikke om at læse flere klassikere og færre engelske paranormale romancebøger. Det handler ikke om at have mere/mindre sex, tage pænere tøj på eller forsøge at være damet. Det handler heller ikke om at arbejde for romantikken eller at være sødere og mindre krævende. Det handler heller ikke om at skrive kortere blogindlæg. Eller poste flere/færre billeder af mine børn.

Det handler heller ikke om at se mine veninder mere/mindre, eller gå mere i biografen. Det handler ikke om, at arbejde mere, lade som om jeg er mere seriøs, eller at tage en master i børnekultur og være sådan en der læser videre. Ej heller har det noget at gøre med vampyrer og/eller varulve og det drejer sig heller ikke om koncerter eller rejser. jeg har heller intet forsæt om at blive bedre til nogen sprog, eller til at formulere mig eller til at lyde klog.

Så. Nu er du nok RIGTIG nysgerrig, hva?

Om julesrules

www.julesrules.wordpress.com
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

17 svar til Nytårsforsæt

  1. Marie siger:

    Hahha, er da ved at DØ af nysgerrighed, ja!!

  2. Malene siger:

    Ja! Men vi skal (åbenbart) længere ind, helt ind i nysgerrigheden (eller året?!)

  3. Berit siger:

    Kom nuuuu, sig det! 😉

  4. AB siger:

    Sig det så!
    Sgu da en dum leg…jeg hader hemmeligheder.

  5. Anne siger:

    Du vil være mere hemmelighedsfuld? – Det går da meget godt indtil videre…

  6. Nina siger:

    Jeg kan godt finde noget på listen som ikke er der – og som vi er nogen der i flere år har håbet på du ville give dig i kast med! Tak for din hilsen inde på SB. Jeg synes vi klarer det rimeligt og jeg er i hvert flad glad for at være tilbage på arbejde og i gang med hverdagen igen. Knus

    • julesrules siger:

      Ai nu bliver jeg da helt nysgerrig!! Hvad er det Nina?
      Jeg er glad for at du klarer det – bare husk også at give dig selv lov til ikke at klare det, hvis du forstår. Jeg synes det er okay at være ked af det i lang tid, hvis man vil det.

  7. Lullie siger:

    Man bliver jo helt nysgerrig, selvom det er første gang man læser herinde!

  8. julesrules siger:

    Og til jer andre – det er ikke spor spændende. Virkelig. Det er bare hemmeligt.

  9. Kian siger:

    Hemmeligt = spændende…

  10. Cecilie siger:

    Vil du afsløre det på et tidspunkt? Eller kan man bare få lov at gætte i al evighed? (Jeg bliver VANVITTIG af hemmeligheder jeg ikke får at vide!) Jeg tror i øvrigt det er noget med at blogge.

  11. Konen siger:

    Ja, får vi det NOGENSINDE at vide? For jeg kan godt være tålmodig hvis bare du LOVER at fortælle det senere. Hvis ikke så…så…så spammer jeg din mailbox med øhm… links til vibrator-apps!

  12. Maria siger:

    Synes faktisk godt du kunne tage og skrive det… sidder jo og bliver vanvittig nysgerrig.

    KH Maria

  13. Husmoder siger:

    Så! NU siger du det!

  14. Konen siger:

    Oooog… NU! Go go go!

Der er lukket for kommentarer.