stå

Nå, så gik jeg lige i stå, eller hvad? Jeg ved ikke, om nogen har gættet det, men nytårsforsættet var, at blogge hver dag i januar md. For at se, om det gjorde en forskel. Og på en måde gjorde det. Det blev nemmere at skrive, fordi jeg skulle skrive hver dag og derfor satte barren lavt. Men på den anden side, synes jeg ikke det blev kvalitativt bedre – der er mange korte, ligegyldige indlæg.

Da jeg var barn og skrev dagbog, var jeg meget stor i slaget og sådan “en dag der er værd at leve er også værd at beskrive” -agtig. Det er måske lige barskt nok, for jeg synes jo alle dage er værd at leve, også selv om der ikke er noget at skrive. Og tit er der noget at skrive, men det når at forsvinde ud af mit hoved igen, inden jeg får skrevet det.

Jeg har meget at tænke over på arbejde for tiden, det er et travlt forår. Og jeg synes også børnene er meget omkring mig pt. Jeg kan få helt klaustrofobi, af deres arme og behov og hoveder helt oppe i mit, konstant. Men de er nu søde nok. Jeg har også brugt tid på en ny app jeg fandt, der hedder Piictu. Man leger med billeder. Folk starter en stream med et emne, og så kan man uploade et billede, der passer ind. Og så er jeg faldet over en dokumentar serie på netflix, om de mennesker man kalder hoarders. Folk der samler. Ting, skrald, dyr. I så ekstrem en grad, at deres børn bliver tvangsfjernet, at deres familie ikke vil se dem, at de aldrig har gæster, at deres geder gnaver huller i væggene, at deres katte ligger og dør og bliver mast flade under skrald, at hvis de falder om og sidder fast og ikke kan komme op, så dør de dér, i deres affald. Det er utroligt fascinerende.

Jeg kan sagtens genkende tendensen til at f.eks. forbinde minder med bestemte ting, og derfor have svært ved at skille sig af med dem. Og også den tendens med, at man ser muligheder i alt muligt og planlægger projekter med dette og hint, som måske aldrig bliver til noget. Men jeg har da alligevel en stop-knap, heldigvis. De her mennesker er virkelig syge. Og nogen gange vil de ikke have den hjælp der tilbydes dem, i programmet. Nogen gange, sætter de deres skrald højere end deres familie. Som sagt, meget interessant program.

Men i dag tænker jeg vi skal ud? Det er jo helt forårsvejr.

Om julesrules

www.julesrules.wordpress.com
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til stå

  1. Marie-Louise siger:

    Søde Julie, selv de ligegyldige indlæg læser jeg med glæde. Måske vi skal kommentere lidt mere, så vi holder dig til ilden? For undvære dine skriblerier vil jeg da ikke!

  2. Sequence siger:

    Spændende app – den må jeg prøve

Der er lukket for kommentarer.