Dagens sang

Kristoffer spiller den hele tiden og nu er jeg begyndt at gå og synge den. Den er med skønne skønne Ben Howard. Og jeg elsker den.

Ellers er jeg bare træt for tiden. Og uinspireret. Igen. Det hjalp ellers så meget med det der indlæg om kommentarer, hvor mange kommenterede og var venlige. Det inspirerede mig virkelig, og jeg kom i tanke om mange indlæg jeg ville skrive og ting jeg havde tænkt. Men nu har jeg glemt dem igen. Må læse det indlæg igen og tage noter denne gang.

Og på fredag er det 10 år siden jeg mødte Kristoffer. 10 år, Niller! Ti år. Det tror jeg ikke, ret mange havde set komme. Og så er jeg ikke engang hjemme, for jeg har taget feriedag og tager i sommerhus med Klara og den gamle mødre-rytmik gruppe. Men jeg havde tænkt mig at købe en gave til ham. En fin en, som han har snakket meget om, og ønsker sig. Men så sagde jeg til ham, hvad det var – fordi sådan er jeg – og så ville han alligevel ikke have det lige nu (det er en apple tv boks, ikke en tatovering eller en piercing sådan noget, jeg ved ikke hvad I perverse typer havde forestillet jer???). Nå, men han vil vente eller han er ikke sikker, eller jeg er faktisk ikke helt sikker på, hvad han mener. Hvem ved egentlig, hvad mænd mener? Nå, men det ender så nok med at jeg bare køber en gave til mig selv, som sædvanlig. JEG ved nemlig godt, hvad jeg ønsker mig. Og jeg synes, jeg har fortjent det.

 Desværre kan jeg ikke finde et større billede, men det er et armbånd fra Susanne Friis Bjørner, og I kan se det her og trykke jer frem til et større billede, hvis I gider.

10 år. Jeg tror, jeg bliver nødt til at genudgive nogle gamle indlæg i den anledning.

Om julesrules

www.julesrules.wordpress.com
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , . Bogmærk permalinket.

7 svar til Dagens sang

  1. Anita siger:

    Tillykke med de 10 år. Og nej det er ikke altid nemt at vide hvad mænd tænker og det kan være endnu sværere at få ud af dem😉

    Når manden og jeg har bryllupsdag, hvilket er 11 gange indtil videre, ender det også altid med at vi køber vores egne gaver. Manden hader overraskelser og vil ikke ha gaver. Og så er han ikke særlig god til at opfange mine hints ang. hvad jeg ønsker mig. Ja ja – men han er nu dejlig alligevel.

    Endnu engang tillykke❤

    Anita

    • julesrules siger:

      Tak! Godt at høre fra andre realister. De fleste synes vi er frygtelig uromantiske. Jeg er nu bare glad, for jeg får hvad jeg ønsker mig🙂

  2. Christine siger:

    Tillykke med 10 år, sejt! Til december har jeg kendt min Hr. Mand i 8 år.. Dét havde ikke engang jeg selv set komme haha.. Nå, men jeg har haft succes med at købe dødkedelige, lavpraktiske ting i gave. Og fordi jeg er så spændt selv får han dem altid flere dage før :O)) Denne gang ved vores bryllupsdag, fik han 3 kasketter !! Fordi han manglede og fordi hans elskede Carolina Blue flexfit var SÅ beskidt at ikke engang Troldebarnet ville røre den. Og han blev SÅ glad og overrrasket, mest fordi han ikke vidste at han ønskede sig noget ;O)
    Point being at du måske ikke behøver lede på hans officielle “jeg ved ikke hvad jeg skal finde på”-ønskeseddel men bare i jeres hverdag :O)

    • Julie siger:

      Godt tip. Han får et eller andet, fordi jeg elsker virkelig at give en gave. Det er så hyggeligt. Og han behøver jo strengt taget ikke få den på fredag, hvor jeg ikke er hjemme? Overraskelsen vil være så meget større, hvis jeg venter til næste uge, ikke?

  3. Malene siger:

    Tillykke, 10 år fantastisk🙂
    Jeg ææææælsker vores Apple tv boks, mest fordi jeg bruger den til blive opdateret på div. serier (læs: sumpe hen til) på netflix. Som du iøvrigt introducerede mig for:-)
    Kh. Malene

    • julesrules siger:

      Ja, men der har vi jo allerede en anden boks dims der virker ok, så jeg tror det er derfor han hellere vil vente til de kommer med noget 3. generation agtigt… og tak🙂

Der er lukket for kommentarer.