Den tid på året…

Nå. Folkens. Venner. Ubekendte. Tilfældige forbipasserende. Landsmænd. Whatever.

Der er kun en uge til min fødselsdag. I morgen. I år bliver den helt helt usærlig, kan jeg mærke. Og det endda selv om den falder på en lørdag og burde have alle chancer for at slå sig løs. Men helt ærligt. 36. Jesus Kristus. 36 år??? Kan man så overhovedet hævde at være midt i trediverne længere? Er man i stedet sidst i det årti? Sidst i trediverne?

Det er jeg ikke klar til.

Jeg havde ingen 30 års krise what so ever. Synes det hele flaskede sig dér. Holdt fest med mange fantastiske venner og hel fantastisk familie, i egen have, med rigtig mand og rigtigt job og rigtigt barn. Men jeg tror måske nok, jeg kunne piske en 40 års krise op. 40 år virker meget mere voksent end jeg er parat til. Og så er der hele det aspekt med, at HVIS der skulle være et tredje barn, så er det mere og mere sidste udkald. Og hvis jeg ikke skal have det, hvad skal jeg så lave?

Nyde livet?

Hahahahahahahahahahhhaaa, psyko underholdende. As if man bare kan det. Ligesom læne sig tilbage og hvile på laurbærerne eller hvad havde du forestillet dig?? Bare tænke, det var det. Mand, tjek, job tjek, to børn, tjek, pensionsopsparing, tjek, Toyota, tjek. Nej, det synes jeg ikke. Man skal da have en eller anden drøm. Noget at gå op i. Og hvis det ikke skal være en barsel mere og fuldtidsprojektet “baby”, hvad skal det så være? Hvad laver man egentlig, når man skal give slip på sine børn og ikke være fuldtidssmåbarnsmor mere? Har sex?

Jeg kunne gå videre med planerne om verdensherredømmet. Det har altid ligget derude og fristet. Jeg overvejer også at blive sådan en holistisk yoga-type, hvilket forekommer mig at tage ret meget tid?

Jeg læser allerede bøger, jeg har lidt håndarbejde kørende og går også tit i haven. Og intet af det synes jeg kan udfylde det der 40 hul. Det mest realistiske er nok en blanding af det hele? Og det er måske også det, der kan få en levende deropad? Udsigten til et helt årti der bare skal handle om mig? Tid til mig. Det kunne oven i købet være jeg tabte mig og skrev den bog??? Kliche? Touche.

Nå. Men vi har 4 gode år endnu, til at løse den udfordring i. I mellem tiden synes jeg vi skal fokusere mere på det rent materialistiske og se på min ønskeliste. I år er den mega social media agtig og er at finde på pinterest – lige her – HER (tryk på HER, Mor. Du kan godt se den, selv om du ikke er medlem af pinterest.) Den bliver opdateret løbende og det gode er, at hvis du trykker på billederne kom du langt de fleste gange hen til et sted, hvor du kan købe ønsket online. Så er det bare at bestille. Evt. med gaveindpakning. Super nemt for dig, hvad? Så jeg tror nok, jeg får RET mange gaver i år, ikke?

Om julesrules

www.julesrules.wordpress.com
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

15 svar til Den tid på året…

  1. ulla siger:

    Har det på samme måde. Rammer 36 om 1 måned. Kun 14 år til 50. For bare 14 år siden hed det 22. Synes ikke de 22, er så langt væk, som jeg håber de 50 er. Jeg havde lidt krise, da jeg blev 30, rimelig meget krise sidste år, så forudser megakrise ved de 40.

  2. Maria J siger:

    Selvom der kun optræder mænd i de her to musikvideoer, så tror jeg det giver god mening selv for os kvinder, i forhold til det der med 40 år. http://www.dr.dk/p3/musik/2012/06/04/10-ting-du-skal-na-for-du-bliver-40
    Jeg morede mig godt, også selvom jeg ikke kan sætte et lille hak ud for: Mand, børn, job, men derimod ved: single, tjek; barnløs, tjek; udefineret jobsituation, tjek, gammel Opel, tjek, hus på landet, tjek.
    Jeg vil slet, slet ikke tænke på at blive 40. Det virker som om fire år er uendelig kort tid til at møde den rigtige mand, få børn, (åh nej, hvad hvis mine æg er udtørrede allerede?!), og nå ja, jobbet, det har jeg stadig et uafklaret forhold til. Vil helst leve af at lave noget, jeg synes er sjovt, og er det så ikke i virkeligheden leg? Og må man godt tjene penge på at have det sjovt?! Ja, det må man gerne og hvis man ser på Eddie Izzard, så kan det faktisk lade sig gøre: http://www.youtube.com/watch?v=oTnCtcvr384&feature=related
    Han er blevet min helt på det seneste – fordi han ser ud til at gøre alle de skøre ting, der falder ham ind. Og når han glemmer, hvad han skulle sige, så er det sjovt. Og han er vist over 40 efterhånden.
    Det bliver en fantastisk fødselsdag på næste lørdag🙂

  3. Marie U. siger:

    Krise-smise! Dejligt hjem, skønne børn og godt forhold. Ingen grund til krise – og har lige kigget din ønskeseddel igennem, tror faktisk bare jeg kopierer den til jul, jeg ønsker mig det samme (undtagen moppen…)

  4. Frederikke siger:

    Nu stopper I fandeme. Jeg bliver fucking 40 til næste år og skal have fest og glæder mig og nyder min alder og kan bestemt nå en baby mere. Husk du er hvad du føler dig ;D

    • Julie siger:

      Ja, det er alt sammen meget godt. Jeg føler mig forvirret Frederikke🙂 Men jeg er glad for du går først ind i det ukendte nye land. Jeg forventer detaljerede statusrapporter!

      • Frederikke siger:

        Det er også frækt, at jeg sådan vågner lørdag udhvilet, med overskud og klarsyn😉
        Jeg lover, at jeg ikke sætter barren højt. Kun lidt😉

  5. Konen siger:

    Du er stadig midt i 30’erne. 31-32-33 er først, 34-35-36 midt og 37-38-39 sidst (og 30 er bare 30, jo) Og min mor blev i øvrigt 50 sidste år og hun er stadig megasej og ikke rigtigt gammel på den gamle måde – 36 er jo ingen alder! (ok, det kan jeg selvfølgelig sagtens sige, men stadig)

  6. Susling siger:

    Så prøv at fylde 48!!! Smak! Kan dog trøste dig med, at man faktisk overlever. Der kræver bare lidt mere hårfarve og diciplin (mad, motion, ansigtscreme, læsebriller mv). Som 48 årig føles det faktisk ikke helt slut (ok, det med børn og graviditet er ovre.) Til gengæld kan man se frem til sin nye “ungdom”!

    Inden for en overskuelig horisont flytter begge mine unger hjemmefra, samtidig er jeg næsten gældfri, og så kan man rejse, gå spontant i biffen og til koncerter, og blive mormor og og og…hver alder har bestemt sine fordele.

  7. undreland siger:

    Så gik jeg ind i det her kommentarfelt, og så gik jeg ud igen. Og nu er jeg kommet tilbage. Men kun for at sige to ting:
    1: Vildt fin ønskesamling, håber du får det hele.
    2: Det eneste for alvor belastende ved at runde 40, er at skulle høre på alle de jammerkommoder i trediverne, som åbenbart har vedtaget at livet slutter ved 40. Så jeg har været død i 3 år? Come fucking on, damer! Get the party started, jävla fan.

  8. Anne Christine siger:

    Jeg er altså enig med Anne.
    Alt det der hysteri med hvor gammel man nu bliver – det eneste der er trist er netop nedgangen i mulighed for en eventuel efternøler. Men jeg synes hverken du eller jeg kan klage, Julie, vi har fået lækre børn begge to! Jeg er nået til en ro ved at erkende at jeg ikke mere rigtig har lyst til bleer og nattevågen, men i stedet til pubertetsfnis og filosofiske samtaler på højt niveau (med ungerne, altså. Manden ser fodbold).
    Jeg kunne aldrig tænke mig at blive tyve igen, men har haft så gode oplevelser med at blive både 30 og 40, at jeg allerede nu som 41-årig ser frem til 50års dagen.
    Så hul i at du er tættere på 50 end 10, nyd dine forfløjne idéer (og del dem med os), nyd ungerne, manden og bloggeriet – kort sagt nyd din alder. 🙂 fra hende den gamle bibliotekar med knold og briller (or not)

Der er lukket for kommentarer.