Åh, men så nogen gange, ikke? Så går man og sukker over noget man har set på internettet. Det kan være en dyr taske, men det behøver det sådan set ikke. Det kan også bare være noget dims, som egentlig ikke er særlig dyrt, men som man på den anden side heller ikke har brug for på det livsnødvendige niveau. Så man går og sukker. Og ghostshopper – putter ting i kurv og lukker browseren ned, inden man trykker køb. For man behøver det jo streng taget ikke, vel? Ikke på niveau med en undervognsbehandling til bilen, eller en elektriker til det der sære problem ude i opgangen, som man nu har ignoreret siden engang før jul…
Nå, men hvis jeg nu var helt ligeglad, eller hvis jeg har penge tilbage efter den der undervognsbehandling d. 31.1., så ville jeg købe det her dims. Som jeg har sukket efter længe og bare vil have, fordi det er pænt.
En kaninpompom, til at sy på min hue. Jeg har en grå strikket uldhue, som min mormors søster strikkede til sig selv, i tidernes morgen. Og som jeg arvede da hun døde. Den er så lækker og jeg bruger den stort set hver dag – når det er vinter. Den ville blive lidt mere hip med sådan en kvast i farve! Set hos Geertsen. Og de når sikkert at blive udsolgt, inden jeg tager mig sammen.
Noget andet jeg næsten har købt tusinde gange, er det her flotte dekorationspapir ovre fra minimega. Jeg elsker det simpelthen. Jeg ville rulle mig selv ind i det og tage det på på arbejde, hvis jeg troede, jeg kunne køre bil iført det!
Og så de her fuldstændig meningsløse luksusagtige stempler. Jamen, hvad skulle jeg stemple?? Mig selv i panden? Der står jo ikke idiot på nogen af dem… Men jeg synes bare de er så nuttede. Måske var de også noget for Nadia?
Om livet i al almindelighed 
Jeg elsker også ghostshopping! Jeg køber ret mange huse og lejligheder. Og indretter dem. Og sætter grillen op i haven. Og ifører mine børn hvidt sommertøj og glade smil…
I know! Og hænger hvidt nyvasket linned op på snoren mellem æbletræerne nederst i haven, ikke?
Julie, du må få en pompom i hvidt angora når jeg er færdig med min vest! Er sikker på at der er et lille stykke til overs der kan bruges 🙂
Yay Sanja! Men ved du hvordan man laver den til pompon?
Altså Julie, har du aldrig gået i børnehave?
Man tegner en cirkel i pap, klipper et rundt hul i midten (også cirkelformet). Så vikler man garn rundt og rundt og rundt og rundt og rundt til der ikke kan være mere. Det sidste skal man bruge nål til, for hullet skal være fyldt HELT ud (ellers går pomponen fra hinanden). Når man er færdig klipper man garnet op, helt ude for uden, altså ved den yderste kant – forstår du hvad jeg mener? Når man har klippet alt garnet i stykker, så klipper man papskiven i stykker og fjerner den.
Hilsen Mette.- som skisme har produceret mange back in the days…
Ja af garn! Men af kanin pels? Jeg kan ikke se, hvordan man kan vikle det rundt om en papring og få et resultat som de her billeder 😀
Og nej, min meget korte børnehavekarriere indebar intet så positivt som pomponner, det var mere ovre i noget Gulag og tvangsfodring med youghurt. Men vi lavede pomponner i friskolen, senere 🙂
Næh, teknisk set ikke, men kan sikkert fake et eller andet så det bliver fint alligevel 🙂
Ej noget fint papir! Jeg har lige været i Berlin og i KaDeWe har de en hel afdeling med gavepapir og de fineste, fineste, fineste æsker. Var SÅ tæt på at købe en smuk æske, men så så jeg for mig, hvordan jeg om x antal måneder vil være i gang med at rydde op og tænke “hvorfor i alverden købte jeg dog den æske?! Den er for fin til at smide ud men jeg har intet at bruge den til og den er kun i vejen og er faktisk problem nr 1 i forbindelse med denne oprydning” og så købte jeg den ikke. (Det er faktisk første gang i mit liv jeg har kunne se så langt ud i fremtiden omkring ting jeg ikke bør købe)
Pingback: Distraktioner « Mor for første gang