De Gale

– og nej, det er ikke endnu et indlæg om mit arbejde eller om faglige møder eller om pms.

Det er om en af mine yndlingsbøger. De Gale, af Kim Fupz Aakeson. Den er oprindeligt fra 1992, hvor den vandt en nordisk ungdomsromankonkurrence, og har således 20 års jubilæum i år. I den anledning, bliver den genudgivet som graphic novel her d. 22.3.12., og jeg har været så heldig at modtage et eksemplar fra forlaget.

Vi kan altså antage, at jeg var omkring 15, da jeg læste den. Måske lidt ældre. Og den gjorde et meget stort indtryk på mig. Jeg har ikke læst den siden, så det var skægt at få den opfrisket på den hurtige måde – det tager jo ikke lang tid at læse sådan en graphic novel. Og jeg kunne sagtens huske handlingen. Stemingen. Hvor uhyggeligt det var, at tænke tanken om, at den slags kunne ske. Jeg har jo altid været en sucker for apokalypser.

Kort fortalt, handler De Gale om to teenagedrenge der går på kostskole i Jylland. Pludselig begynder deres lærere at ændre sig – alle over 25 år er tilsyneladende ramt af en sær virus, der gør at de glemmer alting. De glemmer hvem de er, hvordan man spiser, kører bil osv. og det siger sig selv, at det er pænt farligt. Landet sejler og drengene beslutter at stikke af fra skolen og prøve at nå hjem til Helsingør, for at se om deres familier er gået fri af sygdommen. Og for at finde Steff´s lillesøster, der muligvis er helt alene med de gale forældre.

Herfra udvikler det sig til lidt af en road movie, en dannelsesrejse, hvor Steff og Topper kæmper sig frem. De møder den jævnaldrende pige Popsy og sammen oplever de tre unge et Danmark der er gået helt i opløsning. Det er en spændende og medrivende handling, ikke uden humor, trods det dystre tema.

Jeg kan altså varmt anbefale at man læser bogen, hvis man har lyst til den lange fortælling. Men ellers er den her nye graphic novel også en rigtig fin historie i sig selv. Flot tegnet og fint genfortalt – det må være svært at få alt det vigtige med, når man har så lidt plads til dialog og tekst.

Her er en video hvor forfatteren, tegneren og genfortælleren udtaler sig om værket. Den er sjov, lidt lang, og her vil jeg da gerne benytte lejligheden til at anbefale forlaget, at næste gang man laver sådan en video, skal man måske sætte mikrofon på dem der udtaler sig. Og vælge en kameramand der ikke griner og hoster så højt, og som husker at slukke sin mobil. Der er for mange steder, hvor man ikke kan høre præcis hvad de siger, og det er ærgerligt, for alt det man kan høre er vældig interessant.

Hvis man har lyst, er der på udgivelsesdagen kl. 16 et arrangement på Helsingør bibliotek, Kulturværftet, ja, man kan vel kalde det en udgivelsesreception? Med udstilling af original tegninger fra værket – læs mere HER.

Og sidst, men ikke mindst, har jeg været så heldig at få lov til at udlodde et ekstra eksemplar af bogen! Det eneste du skal gøre for at være med i lodtrækningen, er at skrive en kommentar til dette indlæg. Hvis du har lyst, må den gerne handle om det mest gale du nogensinde har oplevet, for jeg synes da nok mange af jer plejer at ligge inde med nogle besynderlige anekdoter! Ellers skriver du bare noget andet. Du har indtil engang i næste uge.