Nå, men dengang jeg boede på Amager, havde vi et gigantisk kastanietræ nede bag ved min bygning. Og Klara og jeg, vi samlede og samlede!
Nogen gange kunne jeg finde kastanier i jakkelommer flere mdr. efter sæsonen. Og så nænnede jeg ikke altid at smide dem ud, så nogen gange lagde jeg dem bare ude på altanen. Psykotisk samler, ja.
Så en dag, var der to af dem der havde spiret. De lå bare der, og strittede med deres små spirer. Og jeg nænnede stadig ikke at smide dem væk, for det var jo MIT BARN der havde samlet dem! De repræsenterede jo hendes uskyldige barndom og dens små glæder! Så jeg lagde de spirede kastanier op i en potte med lidt jord. Tænkte, at så ville de jo nok dø af sig selv og træffe beslutningen for mig…
Men nej. De her to kastanier er nogle af de mest stædige og sejlivede sataner nogensinde. De satte sig fast og de voksede og jeg var sådan en type med kastaniebonzai på altanen.
Så flyttede vi. Og jeg tog dem med, for nu var de jo levende væsener med personlighed og historie og den slags smider man jo ikke bare ud, vel?
Jeg gav dem hver en større krukke, og tænkte at de jo nok ville dø før eller siden, når der ikke var plads til flere rødder i de krukker. Og så satte jeg dem omme i haven.
Nu har de så sprængt krukkerne, med deres stædige livsdueldige rødder. De træer vil ikke dø. Og hvis jeg ikke tager mig sammen, så har jeg lige om lidt to gigadontiske kastanietræer stående ca. midt i min lille bitte villahave.
Det går bare ikke. De ville suge al næring ud af den lille grønne plet. De ville sprede deres rodnet ud og overtage alting og vælte huset og gro ind under huset og løfte det op, på deres vej mod himlen. Hvilket lyder fedt, men i praksis ville være totalt no-go.
Så nu er jeg nødt til at finde en holdbar løsning. De vil ikke dø. De vil leve. Og de fortjener at leve et sted, hvor de kan slå sig løs og vokse til deres fulde potentiale.
Jeg har overvejet guerilla plantning i parken, men er simpelthen for bange for, at de vil blive opdaget og myrdet af Vej og Park.
De vil ud på landet. De vil have plads. Og en familie, der vil elske dem, som jeg har gjort – og gør. Er du den familie? Eller skal jeg ud i noget med en besynderlige annonce på dba.dk?
Om livet i al almindelighed 
Jeg vil virkelig gerne ha’ et af dem. Hvis ikke begge. Virkelig! Mener det! Elsker kastanietræer – og tilmed med historie! Bytter gerne et træ for en flaske rødvin…
Åh! Men jeg drikker jo slet ikke rødvin… hvis bare du vil elske det og ikke fælde det? Hvor i landet bor du?
Haha, ved du hvad jeg får helt panikangst ved tanken om at slippe dem – sidder her og koldsveder og bliver svimmel 😀 Jeg er nok nødt til at beholde det ene.
Gu’ skal du da beholde det ene…og plante rigtigt ud (men du ringer bare hvis du fortryder, så kommer jeg og graver det op…bare ikke om 30 år…).
Jeg er ved at købe hus i Hellerup (så du må altid gerne komme og kramme træet), men jeg overvejer virkelig også at slæbe det med til Ærø, hvor min familie har hus. Sådan et hus, som min oldemor boede i, min mormor boede i, mine forældre bor dér nu – og jeg skal bo dér om 30 år…(det står i et testament!). Så vil jeg sidde der og kigge ud over vandet og kastanietræet! (du må også gerne kommer til Ærø og kramme det!). Tror altså at Ærø vinder over Hellerup.
PS: hvis ikke rødvin – hva’ så? Gin?
Gin og Ærø 🙂
Fuck, men hvordan skal jeg kunne vælge????
Lotte – du er så sød med dit tilbud, men jeg venter lige og ser om der er nogen jeg kender rigtigt, irl, som vil tage et. Så jeg kan besøge det jævnligt…
Jeg. Har. Ikke. Glemt. Dig…men det ser ud til at blive AB og dig selv. Men-men-men…hvis nu du fortryder, så smid en mail. OK?
Ok Lotte 🙂 Lige nu er jeg ude i noget med mine svigerforældres sommerhus. Det er jo ideelt.
Jeg vil meget gerne adoptere et af træerne til min skønne have, men hvordan mon vi får det til Aalborg?
Årh, hvor er det en hyggelig historie :O) Jeg kender en ret stor sommerhus-have, som har plads til et kastanietræ. Min mor, som ejer sommerhuset, ville elske det. Men Træet vil nok ikke få samme opmærksomhed, deroppe i vestsjælland med store grantræer og gyvler..
Hvis du slet ikke finder andre, tager vi gerne det ene træ :O)
Jeg tør næsten ikke at skrive det, men vi vil altså meget gerne have et, og du må komme og besøge det lige så tit du vil.
Jeg spurgte Søren, efter du havde tilbudt det forleden, og vi har fundet et rigtig godt sted til det, hvor det vil kaste dejlig kølig skygge engang og hvor det kan få ro til at vokse sig flot og stort.
Så hvis du er frisk på det, vil vi altså gerne adoptere det ene. Og vi kender jo lissom hinanden IRL und alles 🙂
Pingback: stil tjek | Om livet i al almindelighed