Kom med mig til VIP bog-halløj!

Vi har fået en invitation. Ja, du og jeg.

Det er forlaget Pretty Ink., Rosinante og Co., der inviterer. I anledningen af, at de udgiver en ny bog, der hedder Mindful spisning. Bogen om ikke at gå på kur. Bogen om vægttab med nærvær og nydelse… som de skriver. Og det lyder virkelig for godt til at være sandt, så det vil jeg se.

Mindful spisning

Kuren mod slankekure? Ja, tak.

Det sjove er, at jeg må invitere to læsere med. Ja! To! Dig og dig!

Arrangementet finder sted tirsdag d. 21. august kl. 19. til 20.30 i København, inde på Kultorvet. Så hvis du vil med, skal du kunne dér. Du får bogen og en goodiebag og det hele! Og snacks og et lille glas. Og en ganske uforglemmelig aften med undertegnede…

Såeh, skriv en kommentar! Om hvorfor du gerne vil med. Så trækker jeg lod fredag om en uge. Det vil sige næste fredag. Fredag d. 13. Uhh!

Ps. det virkelig sjove er, at for omkring 11 år siden, skrev forfatteren, Per Brændegaard en mail til mig! Det har han sikkert glemt, men jeg glemmer aldrig noget. Det var fordi jeg havde et fag på biblioteksskolen, hvor vi skulle lave vores egen hjemmeside, eller en ressourceguide, som det så fint hed. Jeg kodede hele svineriet fra bunden af i simpel html og det var sjovt. Og mit tema var overvægt. Så jeg lavede en guide til ressourcer på nettet om det emne. Dvs. det var en laaaang samling af links. Den findes ikke mere, så jeg kan ikke vise dig den. Venlige Per fik på en eller anden måde fundet den liste, og så skrev han til mig, at hvis jeg havde brug for hjælp til at tabe mig, så ville han gerne hjælpe. Og jeg var både smigret, fordi det var da pænt af ham, og fornærmet, fordi jeg havde bestemt ikke brug for at tabe mig. Og det havde jeg ikke. Men det har jeg nu. Og nu er han nok for kendt og travl til at tilbyde sin hjælp til tilfældige studiner online. Så sådan kan det gå.

Ps.ps. Jeg fik faktisk 11 for den opgave, så det var virkelig en flot ressourceguide.

Nå. Men husk nu at meningen var, at du skal skrive en kommentar hvis du vil med ind og møde Venlige Per og høre om hans nye bog.

Om julesrules

www.thejulesrules.dk
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

13 svar til Kom med mig til VIP bog-halløj!

  1. Sanja siger:

    Mig mig mig! Fordi jeg giver dig hjemmelavede gaver og stadig griner over din “størrelse og evne til at komme i bund”-kommentar! 😀

  2. Helle Skou siger:

    Mig ! Fordi du ikke kender mig, og det skulle du tage at komme til. Fordi du på mange områder er mig for 10-15 år siden, og fordi jeg efter 3 børnefødsler kunne trænge til at smide et par kilo eller 5 😉

  3. Malene, du ved hende fra fb... siger:

    Miiiiiig! Da! Fordi jeg trænger til at komme ud og ikke mindst undgå ulvetime, med surt barn!

  4. Cille siger:

    Ej hvor fedt! Jeg vil gerne med – og jeg kan :-).

  5. Anna siger:

    Det skal jeg da helt sikket med til! Hader slankekure – derfor….og fordi jeg er skideskæg (tror jeg nok) og fordi jeg næsten lige er flyttet herover og gerne vil opleve nogle af de ting, der sker i byen! Så lad os tage til boghalløj sammen d. 21. august. 🙂

  6. Rina siger:

    Jeg er frisk. Ville elske at lytte til spændende ideer til hvordan topmaven kan forsvinde.
    Og eftersom jeg er er gået hen og blevet små alkoholiker, hæfter jeg mig ved “et lille glas” og goodiebag. Og ikke mindst det gode selskab du uden tvivl vil udgøre 🙂

    Rina

  7. Frk Bogorm siger:

    migmigmigmigmigmigmigmig, fordi jeg er den, der har skrevet “mig” flest gange, elsker bøger og bare vildt gerne vil med!

  8. Cecilie siger:

    Tag mig! Ellers er jeg nødt til at læse en slankebog der hedder Skinny Bitch men jeg tror faktisk, jeg ville blive et bedre menneske med mindful spisning

  9. Lotte B siger:

    Jeg vil også gerne med…når nu det ikke blev til et kastanietræ til mig *snøft*…og jeg vil meget gerne stå bagved dig når du spørg ham Per om hvordan det går med at chatte studerende op online – eller om det bare var dig, som han vil hjælpe…(ahem!)…og så skal vi altså også ha’ mere end “et lille glas” (nu hvor jeg ved at du drikker gin…ha!)

  10. Pingback: VIP bogaften | Om livet i al almindelighed

  11. jannie siger:

    Du skal da vælge mig Julie… :O)
    1. Jeg er blevet lidt floffy efter rygestop og er ude af stand til at hjælpe mig selv!
    2. Jeg kommer alt for sjældent ud!

  12. AB siger:

    Mig. Du har set mig IRL. Du ved hvorfor det er vigtigt at jeg skal med 🙂

  13. Pingback: Lidt af hvert | Om livet i al almindelighed

Der er lukket for kommentarer.