1 års us.

Findes der en naturlov, der siger at små børn SKAL blive forkølede og syge og få feber, den dag man har tid hos lægen til vaccination?

Tror seriøst ALLE jeg kender, har oplevet at måtte udsætte en eller flere vaccinationer, fordi baby har feber og ikke er frisk nok til det.

Og nu også Agnes.

1 års us. er allerede blevet udsat en md´s tid pga vuggestue start og indkøring, og i dag mødte hun så op hos lægen med 38.8 i feber. Så hun blev målt og vejet og tjekket igennem, men sendt hjem igen uden vaccination. Så nu skal vi finde endnu en dag, hvor vi kan tage nogle timer ud til det. Suk.

Men ud over snot, feber og to kindtænder på vej, var hun meget fin. 

Hun vejer 9 kg. og er 75 cm høj, så hun er ikke den største 1 årige nogensinde. Men det var hendes søster heller ikke, og vi er ikke så store (i højden) herhjemme. Hun har et lille knæk på sin vækstkurve, men lægen sagde at det var meget normalt når de begynder at kravle og gå og forbrænde en masse energi. Så længe hun trives som hun gør og har de deller hun skal have. Gode lår har hun stadig. Bare nogen sagde sådan om mig.

Nå.

Men nu er der det der Mission Baby program. Jeg kan godt lide det. Ja, det går tæt på, men folk har jo selv valgt at være med, og jeg synes det er flot at de tør, og vigtigt at nogen står frem og siger de ting højt. Der er stadig lidt tabu omkring det med barnløshed. Og der er rigtig mange som ikke ved, at det altså bliver så svært efter de 35.

Lidt i samme boldgade, så har tre af stoffers venner fået deres første barn indenfor de sidste 14 dage. Det er rart, og lidt vildt. Jeg kan huske det, fra da det var mig, og alligevel ikke helt. Men jeg er glad for, at jeg aldrig igen skal være førstegangs mor og være så træt og usikker og sårbar og lære livet forfra på den måde, også selv om det er en stor og vidunderlig oplevelse. Jeg kan klart bedre lide at være andengangs mor, og opleve det samme mirakel, men med større sikkerhed og mere erfaring.

Jeg vil have en til. Eller to.

Om julesrules

www.thejulesrules.dk
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

13 svar til 1 års us.

  1. Pipz siger:

    Husker det alt for godt, hvordan der altid var hoste og snot, når der stod vaccination på programmet…
    På en eller anden måde skræmmer programmet “Mission baby” mig lidt, – jeg vil jo gerne have flere 😉

  2. Nej, nej, nej, Julie. Du skal jo sige at det er mega NEMT og udelukkende RART og SIKKERT at få børn. Især det første.
    Nå, men så kan jeg jo også bare trodse jer alle sammen og være den eneste som får helt uproblematisk første barn (og bliver uproblematisk førstegangsmor) Når lige den der baby beslutter sig for at bo i min mave, altså.

  3. julie siger:

    Nej passionP – jeg gør dig en større tjeneste ved at forberede dig på det værste. Så kan du kun blive positivt overrasket 🙂 Og ligegyldig hvad jeg siger, og hvad du tror, så vil det alligevel blive helt anderledes og unikt og fuldstændig overrumplende fantastisk og skræmmede og pragtfuldt og vildt og anderledes.

  4. Julie: Heh, nej, for hvis jeg forbereder mig på det værste så går jeg jo helt i spåner over det. Så hellere bare lade være med at tænke over det – for når man først står i det er der jo ingen vej udenom, og så er det ligemeget om man har bekymret sig på forhånd eller ej :p

  5. Lone siger:

    Har samme opfattelse af Missionen – ja, det går tæt på, men det er mere dokumentar end det er reality show, og det gør at det er et ret godt program. Synes især det er super at de lige afliver myter een for een 😉

  6. Jette siger:

    Du rammer lige i plet mht. beskrivelsen af at være førstegangsmor (Tobias er 8 uger), hvor man det ene øjeblik kan være høj af lykke og det næste fuldkommen busted af træthed. Men jeg ville ikke undvære nogle af delene for noget (jo måske at skulle skifte al sengetøj midt om natten fordi sønnike har gylpet ud over det hele)
    Med det glæder mig at høre at det går nemmere anden gang. Kæresten min taler allerede om en 2’er, hvor jeg så liiige trækker i håndbremsen 😉
    Jette

  7. julia siger:

    Hej julie – det er præcis samme grund til at jeg vil have en til. Eller to. Og ikke tre til. Og ja, det ER en naturlov med den etårsvaccination, tror jeg. Det er stadig ikke lykkedes os at gennemføre den. God bedring! KH J

  8. Anne siger:

    Åuhjæh – tell me about it. Vi har da vist også et lille hængeparti efterhånden. Fordi Lea Amalie lavede feber-stunt’et, da hun skulle 6 måneders vaccineres. Ogøh… den mangler vi så endnu. Og på tirsdag fylder hun et år.
    Ravnefamilie. Akja.
    Er helt på linje (som sædvanlig. Gaaab) mht. at være andengangs. Det er befriende. Af og til får jeg næsten et stik af dårlig samvittighed overfor Jens Christian, fordi jeg magtede at nyde barsel med Lea Amalie meget mere.

  9. M siger:

    Hvis du laver een til, så laver jeg også en!

  10. julie siger:

    Njah, men jeg vil nok vente et par år endnu M. Men så når du skal have nr 2, okay?

  11. M siger:

    Det er en aftale!

  12. Katrine siger:

    Altså, Saxe på 16 mdr måler vist 76cm og vejer 10kg. Det er ret småt. Men hvem fa’n sku’ han også blive stor efter? 😉

  13. Sanne siger:

    Min søn var altid syg eller havde været gevaldigt oppe og slås når han skulle fotograferes! Det er vist en naturlov! 🙂

Der er lukket for kommentarer.